4.024
redigeringer
Jens Peter Miller (1800-1864): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:J.P. Miller beskåret2.jpg|350px|thumb|right|Portræt af J.P. Miller efter foto i Den Gamle By.]] | [[Fil:J.P. Miller beskåret2.jpg|350px|thumb|right|Portræt af J.P. Miller efter foto i Den Gamle By.]] | ||
'''Jens Peter Miller''' - oftest omtalt kun som '''J.P. Miller''' - var skuespiller og teaterdirektør på det forhenværende [[Teatret i Kannikegade|Aarhus Teater i Kannikegade]]. | '''Jens Peter Miller''' - oftest omtalt kun som '''J.P. Miller''' - (født i 1800 i København, død den 20. juli 1864 i Aarhus) var skuespiller og teaterdirektør på det forhenværende [[Teatret i Kannikegade|Aarhus Teater i Kannikegade]]. | ||
Han var søn af tjener Rasmus Miller og hustru Juliane Jensdatter. | |||
J.P. Miller blev aldrig gift. | J.P. Miller blev aldrig gift. | ||
| Linje 36: | Linje 34: | ||
[[Fil:000415954 l.jpg|350px|thumb|right|Olielamper mangler olie på teatret i Kannikegade. På scenen til højre står teaterdirektør J.P. Miller. Akvarel af Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000415954 l.jpg|350px|thumb|right|Olielamper mangler olie på teatret i Kannikegade. På scenen til højre står teaterdirektør J.P. Miller. Akvarel af Hans Frederik Meyer Visby, ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
I 1851 købte J.P. Miller [[Teatret i Kannikegade|det gamle teater]] i [[Kannikegade]], der dengang gik under navnet ''Aarhus Teater'', da byen endnu ikke havde fået de nuværende [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]]. Han købte teatret af klubben [[Polyhymnia]] og overtog det formelt først ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var | I 1851 købte J.P. Miller [[Teatret i Kannikegade|det gamle teater]] i [[Kannikegade]], der dengang gik under navnet ''Aarhus Teater'', da byen endnu ikke havde fået de nuværende [[Aarhus Teater]] på [[Bispetorvet]]. Han købte teatret af klubben [[Polyhymnia]] og overtog det formelt først ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var de fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende: | ||
: ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."'' | : ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."'' | ||
Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Borgerne i Aarhus var meget glade for forandringerne, som komplimenteredes i adskillige indsendte notitser i Aarhus Stiftstidende. Desuden fik forestillingerne, som Miller og hans skuespillerselskab opførte på teatret, stor ros igen og igen. Kort sagt var J.P. Millers virksomhed i Aarhus en stor succes, der fortsatte frem til hans død. | Byggeriet gik planmæssigt, og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Borgerne i Aarhus var meget glade for forandringerne, som komplimenteredes i adskillige indsendte notitser i Aarhus Stiftstidende. Desuden fik forestillingerne, som Miller og hans skuespillerselskab opførte på teatret, stor ros igen og igen. Kort sagt var J.P. Millers virksomhed i Aarhus en stor succes, der fortsatte frem til hans død. | ||
===En uhyggelig mand=== | ===En uhyggelig mand=== | ||
Selvom det kan konkluderes, at Miller klarede sig godt professionelt i Aarhus, skulle han som person og i privaten have haft sine begrænsninger. Han er sågar blevet beskrevet som værende lidt "uhyggelig". Forfatteren Erik Bøgh fortalte i sin tid om Miller, at han var en ''"Pebersvend af Tilbøjelighed og Kvindehader af Princip"''. I bogen Aarhus gennem tiderne III står der desuden om ham, at han var ''"et kvikt Hoved, hurtig og skarp i Replikken, men Kyniker."'' | Selvom det kan konkluderes, at Miller klarede sig godt professionelt i Aarhus, skulle han som person og i privaten have haft sine begrænsninger. Han er sågar blevet beskrevet som værende lidt "uhyggelig". Forfatteren Erik Bøgh fortalte i sin tid om Miller, at han var en ''"Pebersvend af Tilbøjelighed og Kvindehader af Princip"''. I bogen Aarhus gennem tiderne III står der desuden om ham, at han var ''"et kvikt Hoved, hurtig og skarp i Replikken, men Kyniker."'' | ||
Måske er det disse personlighedstræk, der | Måske er det disse personlighedstræk, der sørgede for, at han aldrig giftede sig eller stiftede familie. I de 14 år han boede i Aarhus, logerede J.P. Miller ved konditor T.C. Bæhr og senere dennes enke, der boede i en hjørneejendom med adresserne [[Skolegade]] 5 og [[Skolegyde]] 2, kun et stenkast fra hans teater. | ||
Ved hans død i juli 1864 annoncerede Aarhus Stiftstidende følgende: | Ved hans død i juli 1864 annoncerede Aarhus Stiftstidende følgende: | ||
| Linje 51: | Linje 49: | ||
: ''"Efter et langvarigt og smerteligt Sygeleie afgik der igaar ved Døden en i Særdeleshed i de jydske Kjøbstæder meget bekjendt Mand: Theaterdirecteur J. P. Miller. Som Eier af det herværende Theater udfoldede han sin betydeligste Virksomhed her i Byen og var for flere Aar siden vistnok i Besiddelse af Formue; men de især for den dramatiske Kunst høist ugunstige Tidsomstændigheder maae have forvoldt ham betydelige Tab. Den Afdøde blev 64 Aar gammel."'' | : ''"Efter et langvarigt og smerteligt Sygeleie afgik der igaar ved Døden en i Særdeleshed i de jydske Kjøbstæder meget bekjendt Mand: Theaterdirecteur J. P. Miller. Som Eier af det herværende Theater udfoldede han sin betydeligste Virksomhed her i Byen og var for flere Aar siden vistnok i Besiddelse af Formue; men de især for den dramatiske Kunst høist ugunstige Tidsomstændigheder maae have forvoldt ham betydelige Tab. Den Afdøde blev 64 Aar gammel."'' | ||
Der var dog ingen privatpersoner, der begræd hans død - i hvert fald ikke offentligt - og datoen for hans begravelse måtte bekendtgøres af hans udlejer, enkefru [[Marie Bæhr]]. Hans nærmeste lader til at have været skuespilleren [[Parmo Petersen]], der i flere år havde været en del af Det Millerske Selskab, da J.P. Miller testamenterede teatret til ham. Petersen overlod dog hurtigt den daglige bestyrelse af teatret til en anden skuespiller, [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]], der i slutningen af 1871 eller begyndelsen af 1872 købte teatret af Petersen. Parmo Petersen var på dette tidspunkt | Der var dog ingen privatpersoner, der begræd hans død - i hvert fald ikke offentligt - og datoen for hans begravelse måtte bekendtgøres af hans udlejer, enkefru [[Marie Bæhr]]. Hans nærmeste lader til at have været skuespilleren [[Parmo Petersen]], der i flere år havde været en del af Det Millerske Selskab, da J.P. Miller testamenterede teatret til ham. Petersen overlod dog hurtigt den daglige bestyrelse af teatret til en anden skuespiller, [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]], der i slutningen af 1871 eller begyndelsen af 1872 købte teatret af Petersen. Parmo Petersen var på dette tidspunkt flyttet til København for at følge en anden karrierevej. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||