3.146
redigeringer
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Dv1126.jpg|350px|thumb|right|James Thompson fotograferet under sin tid som bestyrer af [[Frederiksbjerg Forsamlingsbygning]] i [[Jægergårdsgade 42-44]]. Ukendt fotograf, ca. 1915, Rigsarkivet.]] | [[Fil:Dv1126.jpg|350px|thumb|right|James Thompson fotograferet under sin tid som bestyrer af [[Frederiksbjerg Forsamlingsbygning]] i [[Jægergårdsgade 42-44]]. Ukendt fotograf, ca. 1915, Rigsarkivet.]] | ||
James August Thompson | '''James August Thompson''' (født den 3. august 1883 på Sct. Croix, død i 1953 i Aalborg) var restauratør. | ||
===Afslag på bevillinger=== | ===Afslag på bevillinger=== | ||
Linje 12: | Linje 12: | ||
I 1920 blev han vært på [[Savoy Hotel]] i [[Banegårdsgade 6-8]], men allerede året efter forlod han stillingen og blev gæstgiver på [[Parkhotellet]], [[Ryesgade 27]]. Begge steder forsøgte han at få bevillinger, men alle hans ansøgninger blev afvist, og Thompson måtte nøjes med sin gæstgiverbevilling, som betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet. | I 1920 blev han vært på [[Savoy Hotel]] i [[Banegårdsgade 6-8]], men allerede året efter forlod han stillingen og blev gæstgiver på [[Parkhotellet]], [[Ryesgade 27]]. Begge steder forsøgte han at få bevillinger, men alle hans ansøgninger blev afvist, og Thompson måtte nøjes med sin gæstgiverbevilling, som betød, at han kun måtte servere til rejsende, som indlogerede sig på hotellet. | ||
Under sin tid på Parkhotellet forsøgte Thompson flere gange at opnå bevillinger, både i forhold til udvidet lukketid, godkendelse til at afholde koncerter | Under sin tid på Parkhotellet forsøgte Thompson flere gange at opnå bevillinger, både i forhold til udvidet lukketid, godkendelse til at afholde koncerter og retten til at servere for andre end logerende, men alt blev afvist. Afslag kunne blandt andet gives, hvis beværtningen eller restauratøren havde et dårligt ry, og i 1920'erne var det ikke alle, der syntes, at der skulle gives bevillinger til Thompson. | ||
===På byrådets bord=== | ===På byrådets bord=== | ||
Da Thompson i 1920 ansøgte [[Aarhus Byråd]] om bevilling til at drive beværtning og gæstgiveri på Savoy blev andraget efter en længere diskussion taget tilbage. I byrådsreferatet kan man læse, at [[Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] ''"vilde anbefale at nægte Andragendet. Der var jo' Tale om et ret stort Hotel, og det vilde sikkert gøre et mærkligt Indtryk paa fremmede tilrejsende, som tog ind der, at blive modtaget af en sort Mand som Hotelvært. Byen kunde daarlig være det bekendt."'' [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)]] fra partiet [[Højre]] ''"maatte give Frk. Thomsen Ret. Det var ikke Byens Folk, men tilrejsende, der skulde bo paa Hotellet, og hvis Medlemmerne havde rejst noget ude, vilde de vide, at det næsten var utænkeligt andetsteds at se en sort Mand som Hotelvært, og navnlig Folk fra den anden Side Atlanten vilde vist blive i høj Grad forbavsede, hvis de skulde opleve dette. De farvede kunde være udmærkede Mennesker, men de nød nu engang ikke almindelig Tillid som andre, og det burde særlig være Tilfældet med en Hotelvært."'' [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)]] fra [[Det Radikale Venstre]], mente dog ikke, at anbefalingen skulle afslås grundet | Da Thompson i 1920 ansøgte [[Aarhus Byråd]] om bevilling til at drive beværtning og gæstgiveri på Savoy, blev andraget efter en længere diskussion taget tilbage. I byrådsreferatet kan man læse, at [[Mariane Elisabeth Thomsen (1869-1953)]] fra [[Det Konservative Folkeparti]] ''"vilde anbefale at nægte Andragendet. Der var jo' Tale om et ret stort Hotel, og det vilde sikkert gøre et mærkligt Indtryk paa fremmede tilrejsende, som tog ind der, at blive modtaget af en sort Mand som Hotelvært. Byen kunde daarlig være det bekendt."'' [[Carl Adolph Rothe Bech (1879-1928)]] fra partiet [[Højre]] ''"maatte give Frk. Thomsen Ret. Det var ikke Byens Folk, men tilrejsende, der skulde bo paa Hotellet, og hvis Medlemmerne havde rejst noget ude, vilde de vide, at det næsten var utænkeligt andetsteds at se en sort Mand som Hotelvært, og navnlig Folk fra den anden Side Atlanten vilde vist blive i høj Grad forbavsede, hvis de skulde opleve dette. De farvede kunde være udmærkede Mennesker, men de nød nu engang ikke almindelig Tillid som andre, og det burde særlig være Tilfældet med en Hotelvært."'' [[Max Jørgen Brammer (1874-1966)]] fra [[Det Radikale Venstre]], mente dog ikke, at anbefalingen skulle afslås grundet Thopsons hudfarve, men grundet, at ''"han undertiden havde trakteret Folk saa haardt, at de maatte sys sammen bagefter"''. [[Mikael Johansen (1854-1931)]] ligeledes fra Højre mente ikke, at ''"man burde heller ikke forhindre denne Mand i at skabe sig en Levevej, fordi han var fremmed og tilhørte et andet Folk."'' | ||
===Fester og skyldnersvig=== | ===Fester og skyldnersvig=== | ||
Linje 23: | Linje 23: | ||
===Flyttede til Aalborg=== | ===Flyttede til Aalborg=== | ||
Efter afsoning flyttede Thompson til Aalborg, hvor han i 1939 overtog værtshuset Larry, som han omdøbte til Onkel Toms Hytte. Her fik han langt om længe | Efter afsoning flyttede Thompson til Aalborg, hvor han i 1939 overtog værtshuset Larry, som han omdøbte til Onkel Toms Hytte. Her fik han langt om længe sin restauratørbevilling. Under besættelsen talte Thompson højlydt mod besættelsesmagten, hvilket fik sendt ham til Frøslevlejren og senere til koncentrationslejren Neuengamme. Han kom hjem i 1945 med de hvide busser. | ||
Thompson drev Onkel Toms Hytte indtil han i 1953 døde af kræft, og hans søn, Henry Thompson, overtog stedet. | Thompson drev Onkel Toms Hytte indtil han i 1953 døde af kræft, og hans søn, Henry Thompson, overtog stedet. |