4.031
redigeringer
Børneoptagelseshjemmet Højvang: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Børneoptagelseshjemmet Højvang (vis kildekode)
Versionen fra 22. okt. 2024, 11:07
, 22. oktober 2024ingen redigeringsopsummering
Uffe (diskussion | bidrag) m (Tilføjede google maps koordinater) |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
'''Børneoptagelseshjemmet | '''Børneoptagelseshjemmet Højvang''' blev i 1925 indrettet i hovedbygningen i den gamle proprietærgaard [[Højvang]], som [[Aarhus Kommune]] havde erhvervet i starten af 1922. Den blev taget i brug som optagelseshjem den 5. december 1925 og var en del af [[Aarhus kommunale børneoptagelseshjem]]. Gården med tilhørende have på ca. 10.600 m<sup>2</sup> lå vest for [[Randersvej]] lidt syd for vandtårnet, tidligere Randersvej 127 i dag [[Kalmargade]] 40.<br> | ||
Optagelseshjemmet holdt før 1925 til i [[Christiansgade]] 18. Men hjemmet der var efterhånden blevet umoderne, og det kneb med at få plads til børnene. Derfor flyttedes de mindste af børnene til Højvang. | Optagelseshjemmet holdt før 1925 til i [[Christiansgade]] 18. Men hjemmet der var efterhånden blevet umoderne, og det kneb med at få plads til børnene. Derfor flyttedes de mindste af børnene til Højvang. | ||
===Hjemmets indretning=== | ===Hjemmets indretning=== | ||
Højvang var indrettet med to spisestuer i stueetagen - en stor på 72 m<sup>2</sup> og en mindre på 52 m<sup>2</sup>. Stuerne var adskilt af skydedøre, så de kunne fungere som ét stort rum. | |||
I stueetagen var der desuden en stor legestue, hvor børnene | I stueetagen var der desuden en stor legestue, hvor børnene kunne samles; et stort køkken på 60 m<sup>2</sup> samt spisekammer, kedelrum og værelser til fyrbøder og medhjælpere. På 1. sal var der indrettet soverum til 30 piger; et lokale til ti spædbørn, to sygeværelser samt stuer til bestyrerinden og de ansatte, der holdt opsyn. På 2. salen var der tre soverum til i alt 34 drenge samt tre opsynsværelser og to reserveværelser. Der var wc og baderum på alle etager. | ||
Optagelseshjemmet optog hovedsagelig spædbørn og børn under den skolepligtige alder. Det bestod af en optagelsesafdeling med | Optagelseshjemmet optog hovedsagelig spædbørn og børn under den skolepligtige alder. Det bestod af en optagelsesafdeling med ti senge til nyoptagne børn og selve hjemmet, som havde plads til 60-70 børn. | ||
Kommunen havde fra starten ansat [[Descha Blanca Elenora Mortensen (1893-1956)|Descha Mortensen]] til at bestyre hjemmet, hvor hun blev ansat som en plejemor. | Kommunen havde fra starten ansat [[Descha Blanca Elenora Mortensen (1893-1956)|Descha Mortensen]] til at bestyre hjemmet, hvor hun blev ansat som en plejemor. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Huset rådede endvidere over en spædbørnsplejerske, en køkkenassistent, en kvindelig nattevagt og seks kvindelige medhjælpere samt en gartner og fyrbøder. | Huset rådede endvidere over en spædbørnsplejerske, en køkkenassistent, en kvindelig nattevagt og seks kvindelige medhjælpere samt en gartner og fyrbøder. | ||
Fra engang i 1930'erne var der knyttet en barneplejerskeuddannelse til | Fra engang i 1930'erne var der knyttet en barneplejerskeuddannelse til Højvang for piger på 19-20 år. Pigerne blev uddannet i praktisk og teoretisk spædbarnspleje, og uddannelsen varede et år inklusiv en prøvetid på tre måneder. I 1939-40 udgjorde elevlønnen ud over fri kost og logi og tjenestedragt 20 kr. om måneden det første halve år. Herefter blev den forhøjet til 30 kr. | ||
Efter at det nye optagelses- og iagttagelseshjem "Søndermarken" blev taget i brug i april 1956, optog | Efter at det nye optagelses- og iagttagelseshjem [[Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken"|Søndermarken]] blev taget i brug i april 1956, optog Højvang kun børn op til treårsalderen. | ||
Ud over forstanderinden bestod personalet nu af | Ud over forstanderinden bestod personalet nu af en sygeplejerskeassistent, to barneplejersker, ni barneplejerskeelever, en køkkenassistent, to husassistenter og en fyrbøder, og hjemmet havde fået indrettet lægeværelse og et værelse med kulbuelys til lysbehandling af børnene. | ||
Børneoptagelseshjemmet fraflyttede bygningerne i 1975, og der blev senere indrettet beboerhus og fritidshjem. | Børneoptagelseshjemmet fraflyttede bygningerne i 1975, og der blev senere indrettet beboerhus og fritidshjem. | ||
