Anonym

Astrup Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
2 bytes fjernet ,  15. oktober 2024
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 15: Linje 15:
Kirkens tidligere hovedindgang (portal) i syd er udsmykket med udhuggede løver i muren omkring døren. Astrup er dermed repræsentant for gruppen af løveportaler, der ses flere steder i Aarhus Stift.
Kirkens tidligere hovedindgang (portal) i syd er udsmykket med udhuggede løver i muren omkring døren. Astrup er dermed repræsentant for gruppen af løveportaler, der ses flere steder i Aarhus Stift.


I 1400-tallet fik kirken hvælvet tag efter i nogen tid at have haft bjælkeloft, og i årene omkring år 1500 byggedes et kirketårn, hvoraf bunden er bevaret. Våbenhuset er muligvis også fra denne periode. Kirkens nuværende tårn blev opført i 1780 under sognepræst [[Christen Begtrup]]. I 1511 blev kirken udsmykket med kalkmalerier under dens sidste katolske præst, [[Per Nilsen]], der dog sandsynligvis ikke bekostede arbejdet. Efter reformationen blev mange af kalkmalerierne overmalet og genopdagedes først i 1901.
I 1400-tallet fik kirken hvælvet tag efter i nogen tid at have haft bjælkeloft, og i årene omkring år 1500 byggedes et kirketårn, hvoraf bunden er bevaret. Våbenhuset er muligvis også fra denne periode. Kirkens nuværende tårn blev opført i 1780 under sognepræst [[Christen Begtrup]]. I 1511 blev kirken udsmykket med kalkmalerier under sin sidste katolske præst, [[Per Nilsen]], der dog sandsynligvis ikke bekostede arbejdet. Efter reformationen blev mange af kalkmalerierne overmalet og genopdagedes først i 1901.


Kirkens klokke er fra 1698 og støbt af [[Peter Christoffer Geiger]] i Lübeck. I 1857 fik kirken dens nuværende prædikestol udarbejdet af snedker [[P. Benzen]]. Samtidig opførtes en ny altertavle med træværk af P. Benzen og oliemalerier af [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)|Iver Frederik Dresler]]. Altertavlen er dog blevet udskiftet engang efter 1980. Døbefonten i nyromantisk stil er fra 1896 og leveret af stenhugger [[Anton Hansen]].
Kirkens klokke er fra 1698 og støbt af [[Peter Christoffer Geiger]] i Lübeck. I 1857 fik kirken sin nuværende prædikestol udarbejdet af snedker [[P. Benzen]]. Samtidig opførtes en ny altertavle med træværk af P. Benzen og oliemalerier af [[Ivar Frederik Dresler (1820-1883)|Iver Frederik Dresler]]. Altertavlen er dog blevet udskiftet engang efter 1980. Døbefonten i nyromantisk stil er fra 1896 og leveret af stenhugger [[Anton Hansen]].


I 1910 tilbyggedes et ligkapel i nyromantisk stil i kirkens sydvestlige hjørne. Kirken fik sit første orgel i 1906, mens det nuværende er fra 1975.
I 1910 tilbyggedes et ligkapel i nyromantisk stil i kirkens sydvestlige hjørne. Kirken fik sit første orgel i 1906, mens det nuværende er fra 1975.
Linje 23: Linje 23:
Astrup Kirke var under [[Aarhus Domkapitel|Aarhus Domkapitels]] tid underlagt ærkedegnens tilsyn. Ifølge Ning Herredsbog tilhørte kirken i 1661 filologen og professoren, [[Henrik Ernst]]. I 1686 solgte kongen kirken til major [[Jørgen Rantzau (1652-1713)]] til Krenkerup, og i 1689 overgik den til admiral [[Jens Rodsteen (1633-1707)]] til Rodsteenseje. I 1706 overtog Rodsteens datter, Dorothea Rodsteen, og hendes mand, [[Henrik Bielke (1615-1683)]], kirken, og året efter erhvervedes den af justitsråd [[Bendix Lassen (1663-1717)]] til Åkær. Herefter kom den igen i Rodsteenslægtens eje, da den overtoges af Jens Rodsteens anden datter, Øllegaard Rodsteen, der var gift med [[Frederik Christian Rantzau (1663-1724)]] til Rodsteenseje og [[Rantzausgave|Kanne]].
Astrup Kirke var under [[Aarhus Domkapitel|Aarhus Domkapitels]] tid underlagt ærkedegnens tilsyn. Ifølge Ning Herredsbog tilhørte kirken i 1661 filologen og professoren, [[Henrik Ernst]]. I 1686 solgte kongen kirken til major [[Jørgen Rantzau (1652-1713)]] til Krenkerup, og i 1689 overgik den til admiral [[Jens Rodsteen (1633-1707)]] til Rodsteenseje. I 1706 overtog Rodsteens datter, Dorothea Rodsteen, og hendes mand, [[Henrik Bielke (1615-1683)]], kirken, og året efter erhvervedes den af justitsråd [[Bendix Lassen (1663-1717)]] til Åkær. Herefter kom den igen i Rodsteenslægtens eje, da den overtoges af Jens Rodsteens anden datter, Øllegaard Rodsteen, der var gift med [[Frederik Christian Rantzau (1663-1724)]] til Rodsteenseje og [[Rantzausgave|Kanne]].


I 1721 købtes kirken af ejeren af [[Ingerslev Mølle]], [[Palle Iver Christensen Lyngby]], som i 1728 solgte den tilbage til Øllegaard Rodsteen. Herefter nedarvedes kirken til hendes søn, løjtnant [[Franz Rantzau (1695-1768)]] til Kanne i 1736, og ved hans død i 1768 tilfaldt kirken hans søsters datter, Øllegaard Rodsteen Sehested, der var gift med den senere stiftsamtmand i Aalborg [[Ditlev von Pentz (1744-1821)]]. I 1777 solgte Pentz det meste af Kanne-godset, der nu hed [[Rantzausgave]], hvormed Astrup Kirke købtes af sognets præst, [[Christen Begtrup]]. Efter hans død erhvervedes kirken i 1809 af [[Peter Herschend]] til Herschendsgave, der i 1812 begyndte gradvist at afhænde kirketienden til [[Astrup Sogns]] beboere. Kirken overgik til selveje i 1912.
I 1721 købtes kirken af ejeren af [[Ingerslev Mølle]], [[Palle Iver Christensen Lyngby]], som i 1728 solgte den tilbage til Øllegaard Rodsteen. Herefter nedarvedes kirken til hendes søn, løjtnant [[Franz Rantzau (1695-1768)]] til Kanne i 1736, og ved hans død i 1768 tilfaldt kirken hans søsters datter, Øllegaard Rodsteen Sehested, der var gift med den senere stiftsamtmand i Aalborg [[Ditlev von Pentz (1744-1821)]]. I 1777 solgte Pentz det meste af Kanne-godset, der nu hed [[Rantzausgave]], hvormed Astrup Kirke købtes af sognets præst, [[Christen Begtrup]]. Efter hans død erhvervedes kirken i 1809 af [[Peter Herschend]] til Herschendsgave, der i 1812 gradvist begyndte at afhænde kirketienden til [[Astrup Sogns]] beboere. Kirken overgik til selveje i 1912.


=== Se også ===
=== Se også ===
4.066

redigeringer