2.891
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Peter Mauritz Sabroe''' (født ca. 1794 i Oslo, død den 9. december 1865 i Aarhus) var købmand, senere værtshusholder samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 4. marts 1841 til den 28. januar 1847. | |||
Gift i 1819 med Mette Kirstine Agerup, døbt den 25. januar 1794 i [[Aarhus Domkirke|Aarhus domsogn]], død den 4. februar 1851 i Aarhus, datter af skipper Anders Jensen Agerup og hustru Kirsten Marie Skeldrup. | |||
Parret fik seks børn som overlevede barndommen: Jørgen Thomassen Sabroe, Thomas Thomassen Sabroe Susanne Elisabeth Sabroe, Anders Agerup Sabroe, Jensine Kirstine Marie Sabroe og Ane Petrine Sabroe. | Parret fik seks børn, som overlevede barndommen: Jørgen Thomassen Sabroe, Thomas Thomassen Sabroe Susanne Elisabeth Sabroe, Anders Agerup Sabroe, Jensine Kirstine Marie Sabroe og Ane Petrine Sabroe. | ||
Farfar til politiker [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og kølemaskinefabrikant [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]] | Farfar til politiker [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)|Peter Sabroe]] og kølemaskinefabrikant [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]] | ||
===Starten på karrieren=== | ===Starten på karrieren=== | ||
Sabroe, der trods navnet var født i Oslo, tog den 17. august 1820 borgerskab som købmand i Aarhus men havde allerede i april 1819 taget borgerskab som købmand og åbnet en forretning med kolonialvarer, papir, jern og kalk. Han handlede også med tømmer, og i 1829 var hans tømmerhandel blevet betydelig forøget. Yderligere opførte han omkring 1830 en stampemølle i Harlev - [[Harlev Mølle]], hvor han modtog vadmel og klæde til stampning. | Sabroe, der trods navnet var født i Oslo, tog den 17. august 1820 borgerskab som købmand i Aarhus, men havde allerede i april 1819 taget borgerskab som købmand og åbnet en forretning med kolonialvarer, papir, jern og kalk. Han handlede også med tømmer, og i 1829 var hans tømmerhandel blevet betydelig forøget. Yderligere opførte han omkring 1830 en stampemølle i Harlev - [[Harlev Mølle]], hvor han modtog vadmel og klæde til stampning. I 1831 solgte han møllen videre til [[Louis Johan Schucany (1876-1849)]], der ombyggede og omdøbte møllen til Ludvigsholm. | ||
===Nedtur for forretningen=== | ===Nedtur for forretningen=== | ||
Til trods for de mange aktiviteter synes Sabroe ikke at have klaret sig godt økonomisk. Flere gange måtte han overgive sit bo til kreditorerne, og han førte en omflakkende tilværelse med mindst | Til trods for de mange aktiviteter synes Sabroe ikke at have klaret sig godt økonomisk. Flere gange måtte han overgive sit bo til kreditorerne, og han førte en omflakkende tilværelse med mindst ti forskellige bopæle i 1830'erne og 1840'erne. Da byrådet i 1851 blev afkrævet en erklæring angående hans formueomstændigheder, måtte det meddeles, at han aldeles intet ejede. Erklæringen var blevet afkrævet i anledning af hans gæld på godt 1100 rdl. til det offentlige, stammende fra misligholdelse af leverance til 3. dragonregiment. I samme erklæring betegnedes Sabroe i øvrigt som "købmand eller værtshusholder". Samme år, i 1851, omtalte han sig selv som agent for det af hans majestæt kongen allernådigst privilegerede lotteri for industrigenstande. | ||
I det offentlige liv deltog Sabroe i 1828 som medlem af Kommissionen til at påse handelens og brænderiernes tarv, og i 1838 og 1839 var han medlem af ligningskommissionen. | I det offentlige liv deltog Sabroe i 1828 som medlem af Kommissionen til at påse handelens og brænderiernes tarv, og i 1838 og 1839 var han medlem af ligningskommissionen. |