11.457
redigeringer
Marselisborg Hospital: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(→Kilder) |
No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter. | Da hospitalet stod færdigt var der indrettet boliger til hele to overlæger. Afdelingen for henholdsvis difteri og skarlagensfeber blev [[Svend Zahlmann|overlæge Zahlmanns]] domæne, mens [[Jacob Henrik Bang|overlæge Bang]] kom til at residere over afdelingen for hud- og kønssygdomme. Denne afdeling var ifølge [[Århus Stiftstidende]] naturligvis særdeles omhyggeligt delt op efter køn. Ydermere skulle hegn og mure forhindre al kontakt mellem de syndige patienter, som endda blev iført stribede (fange)dragter, så de tydeligt adskilte sig fra hospitalets øvrige patienter. | ||
At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent [[Niels Nielsen Sølvsteen]], som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem [[Kristen Mousten|Mousten]] udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen". Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede. | At man så alvorligt på patienter med kønssygdomme sås også i valget af inspektøren til Marselisborg Hospital. Det blev politibetjent [[Niels Nielsen Sølvsteen]], som kom til at bestride denne post. Som byrådsmedlem [[Kristen Mousten|Mousten]] udtrykte det til byrådets forhandlinger 28. november 1912: "Denne (Sølvsteen) havde under sin lange Tjeneste som Politibetjent haft meget med de Personer at gøre, som væsentligt vilde komme til at benytte Hospitalet, og var sikkert i alle Maader vel egnet til Pladsen" '''''2'''''. Med "de personer" blev der især hentydet til prostituerede. | ||
=== Pavillonopdelt sygehus === | === Pavillonopdelt sygehus === | ||
Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” ''''' | Det nye sygehus på Marselisborg Mark var produkt af en tid, hvor der for alvor var kommet fokus på hygiejne indenfor sygehusvæsenet. Derfor blev en af de 10 pavilloner indrettet som desinfektionsafdeling med badehus, og Århus Stiftstidende kunne berette, at ”… det første en Patient (der ikke er dødssyg) faar, naar han kommer ind paa Hospitalet, er et Bad, og det sidste Minde han tager med sig fra Anstalten, drejer sig om samme proces” '''''3'''''. Selve hospitalet var også indrettet med afrundede hjørner, der gjorde rengøring lettere. | ||
Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kobber. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken. | Udover bygningerne til henholdsvis hud- og kønssygdomme, skarlagensfeber, difteri og desinfektionsafdelingen bestod de ti pavilloner af: En administrationsbygning, der også indeholdt en overlæge og en inspektør bolig, kontorlokaler, konsultations- og venteværelse. En køkkenbygning med spiseafdeling og boliger til økonomaen og maskinisterne. En vaskeribygning med bolig til desinfektøren og fyrbøderen. En afdeling for pestagtige sygdomme som eksempelvis kolera og kobber. En ligbygning med kapeller og obduktionsværelser opdelt efter patienter døde af pestagtige sygdomme og patienter døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken. | ||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
'''Noter''' | '''Noter''' | ||
1) Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913 | 1) Aarhus Byråds Forhandlinger 23.01.1913 | ||
2) Århus Stiftstidende 01.06.1913 | 2) Aarhus Byråds Forhandlinger B 28.11.1912 | ||
3) Århus Stiftstidende 01.06.1913 | |||
[[Kategori: Sundhedsvæsen]] | [[Kategori: Sundhedsvæsen]] | ||
[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
