2.949
redigeringer
Jacob Matthiesen (1602-1660): Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Jacob Matthiesen''' var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1645-1660. | '''Jacob Matthiesen''' (født den 17. oktober 1602 i Aarhus, død den 3. juni 1660 i Aarhus) var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1645-1660. | ||
Han var søn af Christian IV’s livlæge [[Matthias Jacobæus (1569-1636)]] og Ingeborg Jensdatter Ægidia (ca. 1584-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus [[Jens Gjødesen (1550-1626)]]. | |||
Gift i 1632 med Anna Bartholin (1613-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthiesen stamfader til Jacobæusslægten. | |||
Jacob Matthiesen startede sin uddannelse på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]], men kom i 1619 på Odense Skole, hvorfra han sendtes til Københavns Universitet i 1621. Som student fik han Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) som velynder, og i 1623 blev han optaget i den lærde kreds omkring [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]], som ansatte ham hos sig i Odense og på slottet [[Rosenholm]]. Her arbejdede Jacob Matthiesen som Rosenkrantz' sekretær og huslærer for fire unge adelskvinder. | |||
I 1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der | |||
1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der | |||
gik op i druk og udsvævelser, hvilket han valgte at holde sig fra. Han trak sig tilbage til en lille kreds | gik op i druk og udsvævelser, hvilket han valgte at holde sig fra. Han trak sig tilbage til en lille kreds | ||
af landsmænd, som rummede flere senere betydningsfulde mænd. | af landsmænd, som rummede flere senere betydningsfulde mænd. | ||
I 1626 rejste han til Rostock og derfra Harderwijk i Holland, hvor han fortsatte sine matematiske studier. Derefter | I 1626 rejste han til Rostock og derfra Harderwijk i Holland, hvor han fortsatte sine matematiske studier. Derefter opholdt han sig en tid i Leiden, indtil han i 1629 rejste til England og studerede i London og Cambridge. I 1630 blev han professor ved Københavns Universitet, og i 1631 blev han magister. Han fik hurtigt et omdømme som en af tidens bedste ''latinister'', og Christian IV, som havde brug for en dygtig latiner, tilbød ham en plads i Kancelliet. Jacob Matthiesen foretrak dog at blive i sin stilling ved | ||
universitetet, hvor han havde en betydelig indtægt som forfatter. | universitetet, hvor han havde en betydelig indtægt som forfatter. | ||
I 1638 blev | I 1638 blev Matthiesen hofpræst, og i 1640 opnåede han en doktorgrad i teologi. | ||
I 1645 blev han biskop i Aarhus, hvor han nød stor anseelse for sin veltalenhed og ofte blev hyret som taler ved vielser og begravelser, hvilket bragte ham store indtægter. Da Frederik III i 1653 tilbød ham Sjællands bispestol, foretrak | I 1645 blev han biskop i Aarhus, hvor han nød stor anseelse for sin veltalenhed og ofte blev hyret som taler ved vielser og begravelser, hvilket bragte ham store indtægter. Da Frederik III i 1653 tilbød ham Sjællands bispestol, foretrak Matthiesen at blive i Aarhus med henvisning til sin tiltagende svagelighed, som til sidst forårsagede hans død i 1660. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
