Boligforeningen Ringgården: Forskelle mellem versioner

Der skete en markant ændring af Boligforeningen Ringgårdens profil i slutningen af 1990’erne, da klima og arkitektur kom i fokus. Ringgården fik en målsætning om, at den skulle gå i en grønnere retning og på samme tid i langt højere grad lægge vægt på spændende arkitektur; bygningerne skulle have smukke udformninger, og så skulle de være bæredygtige. Denne retning har været Ringgårdens ambition lige siden, og det hele begyndte med [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 29 – Økohuset|Afdeling 29 – Økohuset]] på [[Skejbytoften]]. Økohuset blev til, efter at Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration udskrev en arkitektkonkurrence. Det var ment som et økologisk forsøgsbyggeri bygget på miljøvenlige materialer, og for at spare på energien og holde på varmen var væggene ekstra kraftigt isolerede, mens vinduerne skulle være energiruder. Desuden anvendte man solfangere til at opvarme vand til boligerne. Endnu længere gik boligforeningen for at skåne klimaet, da den oprettede en pendlerordning i forbindelse med, at de første beboere skulle flytte ind. Som noget helt ekstraordinært kunne pendlere, som arbejdede i Aarhus og kom langvejs fra, komme foran i køen til boligerne. Når de fik en af boligerne, ville de nemlig stoppe med at pendle så langt, hvorved de undgik at belaste klimaet. Økohuset blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Tegnestuen Vandkunsten]] og er en af Danmarks mest energibesparende beboelsesejendomme. Økohuset markerede begyndelsen på Ringgårdens grønne profil, som var en ny retning, og ambitionsniveauet steg efterfølgende i boligforeningen – både i forhold til arkitektur og bæredygtighed. I de følgende år var Ringgården en af de bygherrer, som var mest i front, når det gjaldt byggeri af bæredygtige boliger i byen.

Efter Økohuset gik Ringgården endnu længere i sine ambitioner og etablerede tre afdelinger med bæredygtige boliger i [[Lærkehaven]] i [[Lystrup]]. Ejendommene i Lærkehavebebyggelsen havde dét til fælles, at bygningernes hovedkonstruktioner blev bygget i træ med brug af præfabrikerede træelementer, og at husene var lavenergiboliger bygget ud fra en vision om bæredygtighed, som bl.a. kom til udtryk i en kraftig isolering, lavenergivinduer samt solceller. Lærketræ, som husene blev beklædt med, var årsag til navnet: Lærkehaven. Især [[Boligforeningen Ringgårdens Afdeling 35 – Lærkehaven 3|Afdeling 35 – Lærkehaven 3]] fik en del opmærksomhed. Husene var passivhuse, der skulle reducere energiforbruget gennem flest mulige passive tiltag. Boligerne var uden almindelige varmesystemer, men med deres orientering mod solen var det den passive solvarme og husets beboere, der skulle levere det meste af varmen. Også arkitekturen var i fokus, og det kom især til udtryk gennem de kubistiske hvide huse og deres karakteristiske lystårne. Afdeling 35 blev udarbejdet af arkitektfirmaet [[Schmidt Hammer Lassen Architects|Schmidt Hammer Lassen]] og modtog i 2012 NBOs Bostadspris for Nordens bedste boliger. Sammen var Økohuset og Lærkehavebebyggelsen et bevis på Ringgårdens grønne profil og fokus på ambitiøs arkitektur, som siden har defineret boligforeningen.