Anonym

Peter Hans Mønster (1773-1830): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Peter Hans Mønster (1773-1830) (vis kildekode)

Versionen fra 8. okt. 2024, 09:04

10 bytes tilføjet ,  8. oktober 2024
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
 
Linje 3: Linje 3:
[[Fil:Gravsten Peter Hans Mønster.jpg|350px|thumb|right|Peter Hans Mønsters gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Gravsten Peter Hans Mønster.jpg|350px|thumb|right|Peter Hans Mønsters gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Peter Hans Mønster''' var biskop over [[Aarhus Stift]] i 1829-1830.
'''Peter Hans Mønster''' (født den 12. juli 1773 i Bogense, død den 31. juli 1830 i Aarhus) var biskop over [[Aarhus Stift]] i 1829-1830.


Født den 12. juli 1773 i Bogense, død den 31. juli 1830 i Aarhus.
Han var søn af told- og konsumtionskontrollør, senere toldinspektør i Stubbekøbing, Carl Christian Mønster (1732-1794) og Christine Sophie Rosenquist (1749-1830).
 
Søn af told- og konsumtionskontrollør, senere toldinspektør i Stubbekøbing, Carl Christian Mønster (1732-94) og Christine Sophie Rosenquist (1749-1830).


Gift med Frederikke Sophie Fleischer (1789-1848) i 1806 i København. Sammen fik de tre døtre, hvoraf navnene på to af dem kendes: Vilhelmine Sophie Frederikke Mønster (1811-1862) og Anna Christine Mønster (1821-1887).
Gift med Frederikke Sophie Fleischer (1789-1848) i 1806 i København. Sammen fik de tre døtre, hvoraf navnene på to af dem kendes: Vilhelmine Sophie Frederikke Mønster (1811-1862) og Anna Christine Mønster (1821-1887).
Linje 26: Linje 24:
Som sognepræst var Peter Hans Mønster fortsat optaget af skolevæsen og folkeoplysning. Han var tilhænger af den indbyrdes undervisning, og han udgav sammen med Joseph Abrahamson det store værk, ''"Om den indbyrdes Underviisnings Væsen og Værd I–III"'', fra 1821-28.
Som sognepræst var Peter Hans Mønster fortsat optaget af skolevæsen og folkeoplysning. Han var tilhænger af den indbyrdes undervisning, og han udgav sammen med Joseph Abrahamson det store værk, ''"Om den indbyrdes Underviisnings Væsen og Værd I–III"'', fra 1821-28.


Metoden gik ud på, at elever i skolens første klasse – fra 7 til 10 år – blev inddelt i grupper efter kundskaber. Under ledelse af de dygtigste elever, såkaldte monitorer, marcherede grupperne rundt i skolelokalet efter signal fra lærerens fløjte. Her læste eller regnede de både individuelt og i kor ud fra tabeller af forskellig sværhedsgrad, der var hængt op langs væggene. Lærerens opgave var at uddele tavler, pegepinde og skilte, der markerede monitorerne, samt at fløjte, når kolonnerne skulle bevæge sig fra tavle til tavle. Desuden skulle læreren gå rundt og notere elevernes fremskridt i sin notesbog.
Metoden gik ud på, at elever i skolens første klasse – fra syv til ti år – blev inddelt i grupper efter kundskaber. Under ledelse af de dygtigste elever, såkaldte monitorer, marcherede grupperne rundt i skolelokalet efter signal fra lærerens fløjte. Her læste eller regnede de både individuelt og i kor ud fra tabeller af forskellig sværhedsgrad, der var hængt op langs væggene. Lærerens opgave var at uddele tavler, pegepinde og skilte, der markerede monitorerne, samt at fløjte, når kolonnerne skulle bevæge sig fra tavle til tavle. Desuden skulle læreren gå rundt og notere elevernes fremskridt i sin notesbog.


Metoden krævede store undervisningslokaler og mange børn, hvilket bedre passede til store byskoler end til landsbyskolens forhold. Til gengæld kunne én lærer undervise mange elever på samme tid.
Metoden krævede store undervisningslokaler og mange børn, hvilket bedre passede til store byskoler end til landsbyskolens forhold. Til gengæld kunne én lærer undervise mange elever på samme tid.


I 1820'erne indførtes indbyrdes undervisning i ca. 80 pct. af landets almue- og borgerskoler. Modstanden mod det åndløse terperi voksede dog støt, og metoden mistede med årene sin betydning.
I 1820'erne indførtes indbyrdes undervisning i ca. 80 % af landets almue- og borgerskoler. Modstanden mod det åndløse terperi voksede dog støt, og metoden mistede med årene sin betydning.


===Biskop===
===Biskop===
I november 1829 blev Peter Hans Mønster biskop over [[Århus stift]], men han døde efter kun et halvt år, den 31. juli 1830. Han død blev bekendtgjort af hans hustru i [[Aarhus Stiftstidende]] med følgende annonce:
I november 1829 blev Peter Hans Mønster biskop over [[Aarhus Stift]], men han døde efter kun et halvt år, den 31. juli 1830. Hans død blev bekendtgjort af hans hustru i [[Aarhus Stiftstidende]] med følgende annonce:
: ''"Løverdagen den 31. Juli bortkaldte de alvise Forsyn min ædle og uforglemmelige Mand, Peter Hans Mønster, Doctor Theologiæ, Biskop i Aarhus Stift, Ridder og Dannebrogsmand, i hans Alders 56. Aar. Efter at Kongens Naade havde kaldet ham til hans sidste Embede, nød han kun lidet Helbred. Nu begræder jeg med 3de Døttre Tabet af den ømmeste og trofaste Ægtefælle. Hvo der kjendte den Forevigede vil dele vor Smerte og føle vort uerstattelige Tab. Kun Alfader formaaer at trøste!<br><br>Aarhuus, d. 2. August 1830<br>Frederikke Sophie Mønster<br>f. Fleischer."''
: ''"Løverdagen den 31. Juli bortkaldte de alvise Forsyn min ædle og uforglemmelige Mand, Peter Hans Mønster, Doctor Theologiæ, Biskop i Aarhus Stift, Ridder og Dannebrogsmand, i hans Alders 56. Aar. Efter at Kongens Naade havde kaldet ham til hans sidste Embede, nød han kun lidet Helbred. Nu begræder jeg med 3de Døttre Tabet af den ømmeste og trofaste Ægtefælle. Hvo der kjendte den Forevigede vil dele vor Smerte og føle vort uerstattelige Tab. Kun Alfader formaaer at trøste!<br><br>Aarhuus, d. 2. August 1830<br>Frederikke Sophie Mønster<br>f. Fleischer."''


Hemik
Administratorer
2.665

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/95371"