Riisvangen: Forskelle mellem versioner

By- og boligkvarteret opstod i 1930'erne for at imødegå nabokommunernes spekulation i skatteydere, der kunne anskaffe sig billigere byggegrunde hvis de flyttede uden for kommunegrænsen.<ref>Aarhus Stiftstidende. Et Raadhus skal være: Udtryk for vor Tid, men ikke et Glashus - siger Borgmesteren. 28-10-1937.</ref> Vejene i kvarteret er hovedsageligt opkaldt efter opdagelsesrejsende, kartografer og udforskere af de arktiske egne, især det grønlandske område. Områdets navn er afledt af beliggenheden op til skoven [[Riis Skov]]. Riisvangen er ligeledes den nordligste del af [[Skovvangen]] – en del af Aarhus Købstads markjorder.

Området er et villakvarter med flere rækkehuse og mange dobbelthuse opført af [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1930’erne og 1940’erne. I 1942 havde Aarhus Kommune udstykningsplaner klar for området nord for [[Risvang Allé |Risvang Allé]]. Planen omfattede otte veje, men da man kun fik afsat syv veje i marken, måtte Pearyvej udgå. I 1928 fik sognerådet i [[Vejlby]] et andragende fra beboerne omkring [[Marie Mølle]] og [[Asylvej]] om godkendelse af navnet Risvang for nabobebyggelsen. Dette afviste sognerådet, men tillod, at den kunne benævnes [[Møllevangskvarteret (Vejlby)|Møllevang]]. Dette kvartersnavn kom dog aldrig i brug. Vestligt i kvarteret ligger [[Riisvangen Stadion]], anlagt 1936-1939, og [[Annexhallen]] der opførtes i 1952-1953.

Riisvangen som boligområde var på tegnebrættet allerede i 1910'erne, og arkitekt [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)|Axel Høeg-Hansen]] udarbejdede et forslag til villabebyggelse i en haveby i 1917. I [[Byplankonkurrence af 1919|Byplankonkurrencen af 1919]] forudsattes også haveboliger enten som enkelthuse eller rækkehuse i Riisvangen-området.<ref>Brev fra Stadsingeniøren. 24. feb. 1936. Aar. Byr. J.N. 939-35.</ref> Det blev Arbejdernes Andels Boligforening der stod for opførelsen af villabyen ved [[Dronning Margrethes Vej|Dr. Margrethesvej]], [[Skovvangsvej]] og [[Marienlunds Allé]], der dermed kom til at udgøre den første del af Riisvangen.  

Udvidelsesudvalget i [[Aarhus Kommune]] foreslog i 1936, at man tog fat på de første arbejder til anlæggelsen af de øvrige dele af "Riisvangen". Det første arbejde bestod i at anlægge to veje over en del af det areal der senere skulle udgøre Riisvangskvarteret. Denne anlæggelse skulle medvirke til at fritlægge et større areal til bebyggelse, hvorpå det ansloges at der kunne sælges grunde for 250.000 kr. Anlæggelsen af vejene ville koste et beløb i nærheden af 130.000 kr. Det ansloges samtidig at man forventede at hele kvarteret ville kunne indbringe 1.600.000 kr., som efter grundværdi, renter og anlægsudgifter vurderedes at give et overskud på ca. 300.000 kr. Det foresloges også at der senere skulle anlægges en træningsfodboldbane på terrænet som ville koste kommunen ca. 6000 kr.  

I villakvarteret projekteredes grundsalgene til 5-6 kr. pr. kvadratmeter, og den planlagte fodboldbane skulle anlægges og udføres som ungdomsarbejde med en samlet udgift på ca. 50.000 kr., fordelt med 30.000 kr fra staten og resten fra kommunen. Dette skulle være den første af i alt tre fodboldbaner.