Grønland: Forskelle mellem versioner

'''Grønland''' var tidligere et gadenavn i Aarhus. Navnet kendes fra 1817, hvor der i byrådsprotollen står ''"...paa det saakaldede Grønland at opføre Bygninger"''. Den lå parallelt med gaden [[Spanien]] og havde tilkørsel derfra. Navnet Grønland kendes tilsvarende fra andre byer f.eks. Horsens.

De første småhuse, der hovedsageligt var beboet af søfolk, blev opført her i starten af 1800-tallet. Området, der 100 år tidligere stod under vand, var opstået ved en kombination af sand, skyllet op af bølgerne, og affald der blev påfyldt fra byen. Dengang lå området udenfor byen, ved [[Mindeport|Mindeporten]], der lå omtrent ved krydset [[Sønder Allé]] - [[Dynkarken]].  

Den idyl, gadenavnet klinger af, var dog noget misvisende, da den beskedne bebyggelse efterhånden måtte vige pladsen for gasværk (1854), jernbane (1862) og elværk (1901). Området blev først og fremmest kendetegnet af den industri, der opstod i Aarhus i starten af 1800-tallet. Her lå skibsbyggeri, tømmergård, rebslageri og saltkogeri, og i 1834 opførte man et trankogeri - et særdeles ildelugtende foretagende, der var i funktion indtil starten af 1850’erne. Tranen, der blandt andet forsynede byens tranlygter, stammede fra briggen Thetis, et forhenværende engelsk orlogsfartøj. Hvert forår sejlede den til de arktiske farvande, og hvert efterår vendte den hjem, typiske med en fangst på 2000-3000 sæler.

I betragtning af den megen og ildelugtende industri var det måske ikke det mest oplagte sted til en badeanstalt. Ikke desto mindre var det netop her, man 1848 anlagde [[Aarhus Søbadeanstalt]]. Bag badeanstalten stod justitsråd [[J.M.A. Müller]], sammen med ejeren af [[Aarhus Mølle]], [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] og hans bror lægen [[Hans Christian Weis (1811-1882)]]. Med de berømte nordtyske badesteder, især badeanstalten ved Föhr, som forbillede. Det var et fint sted, med gratis adgang for ''”tjenestefolk, som til opvartning ledsager deres herskaber eller disses børn”'', og i perioder var der fast kørsel fra [[Store Torv]] til badeanstalten. I starten gik det godt, men borgerne syntes det var for langt uden for byen; og heldigt var det heller ikke, at naboen var trankogeriet. Søbadeanstalten blev derfor i 1885 overtaget af [[Aarhus Kommune]].

Da man i 1853 besluttede at udskifte byens gamle tranlamper med gaslamper, blev Grønland udvalgt som placering for det gasværk, der med tiden skulle komme til helt at erobre området. Bystyret indgik aftale med Det Danske Gaskompagni, om at forsyne byen med gas de næste 25 år, og i januar 1855 stod  [[Aarhus Gasværk|det nye gasværk]] færdig. Sammen med det nys nedgravede, ni kilometer lange rørnetværk leverede det gas til byens 164 gadelygter.

Efter i en del år at have diskuteret muligheden for at oprette et elværk i Aarhus, besluttede byrådet i 1899, at tiden var moden. Det var blandt andet muligheden for ved samme lejlighed at indføre [[Sporvogne i Aarhus|sporvogne]] i Aarhus, som kunne blive hovedaftagere af strømmen, der overbeviste byrådet - og hvor var mere passende at placere et nyt elværk, end ved siden af gasværket på Grønland. I 1880 var dét blevet købt af bystyret, og da elværket stod færdig 1901, blev de to værker forenet i selskabet [[Aarhus_Gasværk#Elektriciteten_vinder_frem|Aarhus Belysningsvæsen]]. Hermed fik de fælles administration og økonomi.