Kulkrisen i 1947: Forskelle mellem versioner

Ingen ændring i størrelsen ,  2. maj 2013
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Frossen Aarhus Havn 1947.jpg|300px|thumb|right|I marts 1947 var skibsfarten i Aarhus Havn gået helt i stå. Skibene lå indefrosset på rad og række i havnen.]]  
[[Fil:Frossen Aarhus Havn 1947.jpg|400px|thumb|right|I marts 1947 var skibsfarten i Aarhus Havn gået helt i stå. Skibene lå indefrosset på rad og række i havnen.]]  
[[Fil:Nørrebrogade 1947.jpg|300px|thumb|right|Fru Christensen tager sit stivfrosne vasketøj ned i køkkenet på Nørrebrogade 18. På køkkenbordet sidder den grædende søn Ernst.]]
[[Fil:Nørrebrogade 1947.jpg|275px|thumb|right|Fru Christensen tager sit stivfrosne vasketøj ned i køkkenet på Nørrebrogade 18. På køkkenbordet sidder den grædende søn Ernst.]]
Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer.
Vinteren 1947 slog ikke nogen kulderekorder, og alligevel er det måske den værste vinter i Aarhus’ historie. I starten af 1947 oplevede Aarhus 42 dages konstant frost, samtidig med at vinden ubønhørligt blæste fra øst, hvilket pressede ismasserne sammen i [[Aarhus Havn]]. Den europæiske kulproduktioner var endnu ikke på førkrigsniveau, så brændsel var i forvejen en mangelvare og Danmark var dybt afhængig af oversøiske kulleverancer.