1.375
redigeringer
Boligforeningen Ringgården: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
Steen812 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord. | Under 1960’erne og 1970’ernes byggeboom blev bolignøden endelig bekæmpet, og i perioden blev der bygget mange parcelhuse. Det var nemlig blevet populært at bo i parcelhuse med haver i idylliske villakvarterer. Op til perioden var der også en interesse for og efterspørgsel efter de eftertragtede huse internt i Ringgården, og det fik boligforeningen til at begive sig ud i selv at bygge parcelhuse. Denne udfoldelse blev til et mindre antal parcelhuse spredt blandt andre huse på forskellige villaveje i villakvarterer i Aarhus Nord. | ||
Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: | Også betonbyggeri prægede perioden, og de mange beboelsesejendomme, der blev opført i beton, havde væsentlig betydning for tilgængeligheden af boliger i byen. Ringgården måtte til sidst give efter for betonbyggeriet. Det skete sidst i 1960’erne, da boligforeningen blev involveret i Frydenlundbyggeriet, som på dette tidspunkt var den største samlede bebyggelse i Aarhus. Området [[Frydenlund]] blev bebygget med boligblokke i beton udført som montagebyggeri, som var typisk for tidens byggetendens. Det meste af Frydenlundbebyggelsen blev udarbejdet af arkitekt [[Mogens Klinge]], og fem boligorganisationer tog del i projektet. Sammen med Ringgården var desuden: Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), [[Boligforeningen FagBo|Boligforeningen Fagbo]], [[Boligforeningen StatsBo|Boligforeningen Statsbo]] samt [[Boligforeningen VesterBo|Boligforeningen Vesterbo]]. Forretningsfører [[Orla Hyllested]], som senere blev borgmester i Aarhus, var formand for de fem boligforeningers arbejdsudvalg. Flere, der flyttede ind i Frydenlundbebyggelsen, kom fra saneringskvarterer i byen, og nogle af dem var blevet genhuset fra saneringsmodne boliger i kvarteret omkring [[Rosensgade]]. Frydenlundbyggeriet var dog efterfølgende præget af problemer. Betonen slog revner, og der var utætheder omkring samlingerne, og efter blot 20 år gennemgik betonblokkene i hele Frydenlund en større gennemgribende renovering, hvor betonblokkene blev beklædt, så betonpræget forsvandt. | ||
Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning. | Andre af Ringgårdens afdelinger var endnu ældre, og flere af boligforeningens beboelsesejendomme havde efterhånden nogle år på bagen, så da den fik mulighed for at lave indgreb og renovere mange af sine afdelinger med henblik på at gøre boligerne mere energivenlige, slog man til. I 1982 var det nemlig blevet muligt at få et statstilskud på 30 procent til at lave energibesparende foranstaltninger gennem renovering af beboelsesejendomme, bl.a. ved at lave bedre isolering og udskifte vinduer med termoruder. Dette skulle imidlertid gå hurtigt, for statstilskuddet faldt med årets udgang. Det blev op til beboerdemokratiet, om de enkelte afdelinger skulle renoveres, og beboerne i 22 af Ringgårdens afdelinger stemte for – til en samlet pris på 18 millioner kroner – at gøre deres boliger mere energibesparende. Det var et omfattende og tidligt tiltag for at gøre boligforeningen mere energivenlig, og snart derefter blev energi og klima sat i centrum, da Ringgården senere gik i en grønnere retning. | ||