2.666
redigeringer
Arkitektskolen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Etablering === | === Etablering === | ||
Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]] skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]]. | Den 4. oktober 1965 modtog Arkitektskolen i Aarhus de første studerende. I et beskedent auditorium, indrettet i Seest Gård i [[Nørreport]] 20, bød rektor, professor [[C.F. Møller]], skolens 52 studerende velkommen. Til stede var også skolens øvrige syv undervisere, heriblandt de to nyudnævnte professorer, [[Nils-Ole Lund]] og [[Johan Vondriak Richter (1925-1998)|Johan Richter]], samt lektorerne [[Arne Karlsen]], [[Johannes Exner]] og [[Sven Hansen]] samt administrator [[Arne Sørensen]]. | ||
Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”. | Den gamle købmandsgård var dog stadig én stor byggeplads; tvunget af omstændighederne blev den første opgave for alle studerende derfor en landskabsopgave, så arbejdet kunne foregå uden for skolen. Opgaven lød: ”Den østjyske motorvejs linjeføring ved Ejer Bavnehøj”. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København. | Placeringen Nørreport 20 var tænkt som en midlertidig løsning, derfor var istandsættelsen af bygningerne også nøjsom. I Kulturministeriet forestillede man sig, at der inden for få år skulle opføres et helt nyt kunstakademi syd for byen i Skåde Bakker, hvor arkitekter, malere og billedhuggere var sammen – som på Akademiet for de Skønne Kunster på Charlottenborg i København. | ||
Sådan gik det ikke. | Sådan gik det ikke. I mere end 50 år havde Arkitektskolen hovedadresse på Nørreport 20 – suppleret med otte øvrige, omkringliggende adresser. I 2021 flyttede arkitektskolen til Godsbanearealerne på adressen Exners Plads 7. | ||
=== Landsudstillingen gødede grunden === | === Landsudstillingen gødede grunden === | ||
Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer | Det, der skabte grobund for oprettelsen af en arkitektskole i Aarhus, rækker dog langt tilbage i tiden. Med [[Landsudstillingen]] i 1909 over [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]]s udformning af stadionanlægget og Stadion Allé i 1920’erne, konkurrencerne om [[Aarhus Universitet]] i 1930’erne og [[Aarhus Rådhus]] i 1940’erne til Akademisk Arkitektforenings konkurrencer og udstillinger i 1950’ernes Aarhus blev der skabt et frodigt og selvbevidst arkitektmiljø i byen. Det førte til oprettelsen af en række aarhusianske arkitektfirmaer, hvilket også skabte ønsket om oprettelsen af en ’jysk arkitektskole’. | ||
Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.” | Allerede i 1937 blev der for første gang talt for oprettelsen af en jysk arkitektskole. Det skete i et anonymt indlæg i tidsskriftet Bygmesteren, formentlig skrevet af den daværende overlærer ved [[Bygmesterskolen i Aarhus]] [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]]. Med den byggetekniske skole i Aarhus og med troen på byen som et kulturelt midtpunkt for Jylland mente forfatteren, at der burde ”oprettes en Arkitekturskole ved Aarhus Universitet, og en saadan Skole kan ved sin Konkurrencemulighed med det københavnske Akademi muligvis bidrage til at skabe den Fornyelse indenfor dansk Arkitektur vi alle kan se må komme.” | ||
