4.136
redigeringer
Restaurant Alléenberg: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere. | Restauranten blev drevet af enkefru Karen Nielsen gennem bestyrere, og da hun afgik ved døden omkring 1928, overtog enkefru Ane Marie Pedersen, som ligeledes drev stedet ved hjælp af bestyrere. | ||
Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere | Restauranten bød på et særskilt dameværelse med egen indgang fra [[Munkegade]], der var lukket keglebane i baghaven, og om sommeren kunne gæsterne blive serviceret ude på balkonen. Senere - under bestyrer S. Jørgensen - blev lokalerne indrettet med palmer og røde løbere, og fra 1908 blev der reklameret med musik. I 1911 var det dametrioen "Branding", som hver aften fra kl. 20 til kl. 23 spillede lokalerne op. | ||
I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, [[Charles Friis Jensen]], trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane. | I 1920'erne blev der umiddelbart ikke længere spillet musik i restauranten - i hvert fald reklameredes der hverken med koncerter eller solistoptrædener fra 1920'erne og fremefter. I 1929 fik restaurantens nye bestyrer, [[Charles Friis Jensen]], trykt en reklame i [[Aarhusposten]], hvor det blev fremhævet, at restauranten havde et førsteklasses køkken med á la carte hele dagen og plads til selskaber på op til 60 kuverter, som i øvrigt også kunne nyde stedets nyistandsatte skydebane. | ||
I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en | I 1930'erne kom restauranten i politiets søgelys, da det viste sig, at Friis Jensen havde udlejet nogle af restaurantlokalerne - dels til en billardklub, dels til en natklub ved navn Bohème - og ifølge [[Einar Hoeck (1891-)|politimester Hoeck]] var der ført tilstrækkelig bevis for, at de to klubber havde gjort sig skyldige i det såkaldte nattesæde, altså en overtrædelse af lukkebestemmelserne for beværtninger, som de var vedtaget i Beværterloven af 1924. Friis Jensen blev tiltalt for medvirken til nattesæde, han fratrådte sin stilling på restauranten og blev i stedet ansat på [[Den Gamle Café]] i [[Sønder Allé 2]]. | ||
A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe, for samme år blev det vedtaget, at bygningen, som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade 43]], men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen. | A.M. Thomsen, som tidligere havde været bestyrer af restauranten, vendte tilbage i 1936 og fik kort tid efter bevilling som restauratør, da Ane Marie Pedersen afgik ved døden. Thomsen nåede dog ikke at være restauratør på Ny Munkegade 1 længe, for samme år blev det vedtaget, at bygningen, som restauranten lå i, skulle rives ned. Thomsen flyttede herefter Restaurant Alléenberg til [[Vestergade 43]], men succesen blev angiveligt aldrig den samme igen. | ||