2.665
redigeringer
Hårup: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
== Historie == | == Historie == | ||
Området har været beboet siden oldtiden, hvilket gravhøje og oldtidsfund vidner om. | Området har været beboet siden oldtiden, hvilket gravhøje og oldtidsfund vidner om. | ||
I 1459 er byen omtalt som Horop og på udskiftningskortet fra 1786 omtales landsbyen som Horop Mark. | I 1459 er byen omtalt som Horop, og på udskiftningskortet fra 1786 omtales landsbyen som Horop Mark. | ||
I 1793 kom Hårup under Randers Amt, og efter 1868, da Todbjerg-Mejlby Kommune opstod, kom den her under. | I 1793 kom Hårup under Randers Amt, og efter 1868, da Todbjerg-Mejlby Kommune opstod, kom den her under. | ||
I 1960 blev [[Hårup Skole]] bygget som en central skole for hele [[Todbjerg-Mejlby Kommune]]. | I 1960 blev [[Hårup Skole]] bygget som en central skole for hele [[Todbjerg-Mejlby Kommune]]. | ||
Hårup har været en landbrugsby, uden kirke eller skole, kun en enkelt købmand har været undtagelsen fra landbrugene. En del af gårdene har været under Skårupgård og Aarhus Domkirke. I 1900-tallets første halvdel blev der opført nye bygninger: forsamlingshus (1906), købmandsforretning (1903), mejeriet (1914), en bygning i 1902 til håndværk og industri samt Hårup Nygård (stuehuset 1912). | Hårup har været en landbrugsby, uden kirke eller skole, kun en enkelt købmand har været undtagelsen fra landbrugene. En del af gårdene har været under Skårupgård og Aarhus Domkirke. I 1900-tallets første halvdel blev der opført nye bygninger: forsamlingshus (1906), købmandsforretning (1903), mejeriet (1914), en bygning i 1902 til håndværk og industri samt Hårup Nygård (stuehuset 1912). | ||
Efterkrigstiden bød på nyt liv i byen; [[Hårup Skole]]s indvielse i 1960 på Delfivej, et område der mellem 1950 og 1960 havde fået et nyt boligkvarter. Skolen trak nye tilflyttere til og ca. 50 nye huse blev bygget på Mykenevej, Melosevej, Spartavej, Hellasvej og Samosvej. Og endelig opførte "Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Århus og omegn" Hårupparken i 1984-88, foruden almindelig parcelhusbyggeri i 1980'erne. | Efterkrigstiden bød på nyt liv i byen; [[Hårup Skole]]s indvielse i 1960 på Delfivej, et område, der mellem 1950 og 1960 havde fået et nyt boligkvarter. Skolen trak nye tilflyttere til og ca. 50 nye huse blev bygget på Mykenevej, Melosevej, Spartavej, Hellasvej og Samosvej. Og endelig opførte "Andelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Århus og omegn" Hårupparken i 1984-88, foruden almindelig parcelhusbyggeri i 1980'erne. | ||
[[Fil:DSC 7378--Haarup.jpg|300px|thumb|right|Hårup 2018. Foto: Ib Nicolajsen.]] | [[Fil:DSC 7378--Haarup.jpg|300px|thumb|right|Hårup 2018. Foto: Ib Nicolajsen.]] | ||
Esbenhus Mejeri blev anlagt på Mejlbyvej i 1915 og stedet blev valgt efter forventning om, at jernbanen ville komme til Hårup. Den kom aldrig, men mejeriet var i drift frem til | Esbenhus Mejeri blev anlagt på Mejlbyvej i 1915, og stedet blev valgt efter forventning om, at jernbanen ville komme til Hårup. Den kom aldrig, men mejeriet var i drift frem til 1969, hvor det blev opkøbt af Centralmejeriet i Aarhus, og bygningerne blev overtaget af Dupont Plastic. | ||
Hårup havde andelsfrysehus 1951-83. Telefoncentral fik byen til gengæld ikke, men kom under Mejlby, som allerede i 1897 fik central. Da Mejlby centralen blev nedlagt i 1950, kom de under Todbjerg central, indtil centralen blev automatiseret i 1971. | Hårup havde andelsfrysehus 1951-83. Telefoncentral fik byen til gengæld ikke, men kom under Mejlby, som allerede i 1897 fik central. Da Mejlby-centralen blev nedlagt i 1950, kom de under Todbjerg central, indtil centralen blev automatiseret i 1971. | ||
== Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | == Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974 == | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
==== Bygninger og erhverv: ==== | ==== Bygninger og erhverv: ==== | ||
14 gårde, 126 beboelseshuse, | 14 gårde, 126 beboelseshuse, fem komplekser med kombineret funktion og to offentlige bygninger, nemlig en skole og et forsamlingshus. | ||
==== Vejnet: ==== | ==== Vejnet: ==== | ||
