4.024
redigeringer
Louise Gade (1972-): Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Louise Gade (1972-).jpg|350px|thumb|right|Louise Gade]] | [[Fil:Louise Gade (1972-).jpg|350px|thumb|right|Louise Gade]] | ||
Cand.jur. politiker '''Louise Gade''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] 16. november 1993 | Cand.jur., politiker '''Louise Gade''', medlem af [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråd]] fra den 16. november 1993 til den 1. juni 2009, [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] 2002-2005 for [[Venstre]] | ||
Født 15. juni 1972 i Thyholm. Datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade. | Født den 15. juni 1972 i Thyholm. Datter af gårdejer Harry Gade og lægesekretær Anna-Marie Gade. | ||
===De tidlige år=== | ===De tidlige år=== | ||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
===Byrådet=== | ===Byrådet=== | ||
Som stud. jur. blev hun 22 år gammel, 16. november 1993, valgt ind i Aarhus | Som stud.jur. blev hun 22 år gammel, den 16. november 1993, valgt ind i Aarhus Byråd på en liste fra partiet Venstre med 508 personlige stemmer. Byrådet bestod da af 13 kvindelige politikere, hvilket var den hidtil højeste andel. Allerede året efter blev hun formand for Venstres byrådsgruppe, snart politisk ordfører, ligesom partiet sikrede hende en plads i det vigtige økonomiudvalg. Ved siden af byrådsarbejdet var hun ansat som advokatfuldmægtig i en lokal advokatvirksomhed. Hun var for alvor blevet politisk synlig, hvilket kom til udtryk ved kommunalvalget den 18. november 1997. Hendes personlige stemmetal voksede til 4.738. Hun var et stærkt aktiv for partiet Venstre, og ved kommunalvalget i efteråret 2001 stillede hun op som borgmesterkandidat i konkurrence med [[Socialdemokratiet]]s [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]]. | ||
===Borgmesterposten=== | ===Borgmesterposten=== | ||
Hun blev [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], ikke mindst fordi [[Det Radikale Venstre]] og dets rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] ikke kunne eller ville stemme på Flemming Knudsen. Det socialdemokratiske ”monopol” siden 1919 på borgmesterposten i Aarhus var hermed brudt til fordel for ikke blot en Venstre-borgmester på 30 år, men tillige en kvinde. Det var en ændring, der blev solidt omtalt i pressen og som ikke mindst i den følgende | Hun blev [[Borgmester i Aarhus|borgmester]], ikke mindst fordi [[Det Radikale Venstre]] og dets rådmand [[Peter Thyssen (1951-)|Peter Thyssen]] ikke kunne eller ville stemme på Flemming Knudsen. Det socialdemokratiske ”monopol” siden 1919 på borgmesterposten i Aarhus var hermed brudt til fordel for ikke blot en Venstre-borgmester på 30 år, men tillige en kvinde. Det var en ændring, der blev solidt omtalt i pressen, og som ikke mindst i den følgende fireårige borgmesterperiode i høj grad var med til at sætte fokus på bystyret i Aarhus. | ||
I pressen blev det kommenteret, at hun blev borgmester uden forinden at have været rådmand og dermed sikret sig en vis praktisk erfaring. Hun blev derfor flere gange beskrevet som ”lillepigen, der manglede alder og erfaring”. | I pressen blev det kommenteret, at hun blev borgmester uden forinden at have været rådmand og dermed sikret sig en vis praktisk erfaring. Hun blev derfor flere gange beskrevet som ”lillepigen, der manglede alder og erfaring”. Mange husker også [[Rasmus Høyer]]s tegninger i [[Jyllands-Posten|JP Århus]] af ”lillepigen med fregner og fletninger” i det store rådhus. Borgmesteren ville dog ikke bedømmes på sin alder, men på sin dygtighed – og ”jeg er dygtig nok til at blive borgmester”, lød svaret til mange journalister. Det blev til mange interviews i pressen, hvor Louise Gade bl.a. uddybede vigtigheden af integration af flygtninge og indvandrere og fremlagde punkter af Venstres politik, der bl.a. også indeholdt idéer om udlicitering af kommunale opgaver. Det var ikke af ideologiske grunde, da spørgsmålet måtte være, hvem der kunne tilbyde den bedste løsning til den rette pris, som det blev forklaret. For Louise Gade var det også en næsten daglig opgave ”at sætte Aarhus på landkortet”. | ||
===Andre opgaver=== | ===Andre opgaver=== | ||
Ved det følgende kommunalvalg i 2005 lykkedes det hende ikke at fastholde borgmesterposten på trods af, at hun satte rekord i antal af personlige stemmer til Aarhus Byråd med godt 42.000. Det var igen den radikale stemme under byrådets konstituering, der svingede. Den pegede nu på Socialdemokraternes borgmesterkandidat [[Nicolai Wammen (1971-) |Nicolai Wammen]]. Louise Gade flyttede derfor i 2006 kontor til Magistratsafdelingen for Børn og Unge med ansvar for daginstitutioner og skoler. Det var en ny opgavesammensætning, der krævede en ny organisation. Som rådmand huskes hun for sin kamp for at få skabt en international skole i byen. Den skulle være et aktiv i kampen for at tiltrække udenlandske specialister til byens virksomheder og læreanstalter. | Ved det følgende kommunalvalg i 2005 lykkedes det hende ikke at fastholde borgmesterposten på trods af, at hun satte rekord i antal af personlige stemmer til Aarhus Byråd med godt 42.000. Det var igen den radikale stemme under byrådets konstituering, der svingede. Den pegede nu på Socialdemokraternes borgmesterkandidat [[Nicolai Wammen (1971-) |Nicolai Wammen]]. Louise Gade flyttede derfor i 2006 kontor til Magistratsafdelingen for Børn og Unge med ansvar for daginstitutioner og skoler. Det var en ny opgavesammensætning, der krævede en ny organisation. Som rådmand huskes hun for sin kamp for at få skabt en international skole i byen. Den skulle være et aktiv i kampen for at tiltrække udenlandske specialister til byens virksomheder og læreanstalter. | ||
I april 2008 meddelte hun, at hun ikke genopstillede til byrådet, men allerede 1. juni 2009 udtrådte hun for at tiltræde en stilling som vicedirektør ved [[Aarhus Universitet]]. | I april 2008 meddelte hun, at hun ikke genopstillede til byrådet, men allerede den 1. juni 2009 udtrådte hun for at tiltræde en stilling som vicedirektør ved [[Aarhus Universitet]]. | ||
===Det politiske eftermæle=== | ===Det politiske eftermæle=== | ||