2.848
redigeringer
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
==== Travlhed under krigen ==== | ==== Travlhed under krigen ==== | ||
I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber | I 1930’erne havde DSB på landsplan omkring 750 lokomotiver og motorvogne og næsten 15.000 vogne, hovedsagelig godsvogne. Omkring halvdelen af dem hørte under Centralværkstedet i Aarhus, som hvert år udførte omkring 7-8000 vognreparationer og omkring 250 lokomotivreparationer. Ved siden af vedligeholdelses- og reparationsarbejdet udførte værkstedet også mange vognombygninger, og værkstedet fremstillede stort set selv alle reservedele, specialredskaber m.m. | ||
De mange skader på tognettet under [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre. | De mange skader på tognettet under [[Den tyske besættelse|den tyske besættelse 1940-45]] og behovet for genreparationer efter krigstidens materialemangel skabte et ekstraordinært stort behov for arbejdskraft i de første år efter befrielsen. Under materialemanglen var man faldet tilbage på at bruge de gammeldags damplokomotiver, som krævede megen vedligeholdelse, og da de i løbet af 1950’erne blev erstattet med nye diesellokomotiver, blev behovet for arbejdskraft efterhånden mindre. | ||
Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København | Nedlæggelsen af mange jernbaner efter 1945 betød, at Centralværkstedet fik mindre at arbejde med også under normale forhold. Dertil kom, at DSB koncentrerede en større del af værkstedsarbejdet på centralværkstedet i København på bekostning af værkstedet i Aarhus. Alt dette medførte, beskæftigelsen på Centralværkstedet i Aarhus begyndte at falde. | ||
==== Antallet af ansatte ==== | ==== Antallet af ansatte ==== |