Ridehuset: Forskelle mellem versioner

Blandt nedrivningstilhængerne var [[Aarhus Kommune]]s stadsarkitekt, [[Sven Valdemar Pedersen (1914-2002)|Sven Pedersen]] og flere byrådsmedlemmer. I stedet kunne opføres en ny politistation, en udvidelse af enten [[Aarhus Rådhus|rådhuset]] eller [[Brobjergskolen]], underjordisk city-parkering, en ny brandstation, et kongreshus, et hotel eller et musikhus. Ja, forslagene var mange. Andre var fortalere for bevarelse. De gamle bygninger kunne benyttes til sociale gøremål som forsorgsarbejde eller ungdomsaktiviteter.

Beslutningsprocessen trak i langdrag, og i august 1974 kunne der læses i [[Århus Stiftstidende]], at ''”Borgernes skepsis over for bystyrets vilje til at gøre noget ved sagen er ved at være på sit højdepunkt.”'' Selvom den konservative rådmand [[Olaf Peder Christensen (1928-2012)]] udtalte ''”nu er det slut med snak”'' og forsikrede stiftens læsere om, at en løsning var på vej, skulle der gå mere end to år før byrådet ved en afstemning endeligt besluttede, at de to gamle bygninger fik lov til at overleve. Otte byrådsmedlemmer stemte for en nedrivning, mens 20 medlemmer ønskede en bevaring. Bevarelsen af Ridehuset blev for alvor stadfæstet i 1979, da bygningen blev fredet.