Jens Christian Sørensen (1895-1963): Forskelle mellem versioner

Landsretssagfører, senere rådmand '''Jens Christian Sørensen''' medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1933 - 1. februar 1955. 2. næstformand 1937-50. Rådmand og 1. næstformand 1. april 1950-31. marts 1954. Rådmand og 2. næstformand 1. april 1954 - 1. februar 1955 for [[Det Konservative Folkeparti]]. Ridder af 1. grad af Dannebrog.

Født 31. maj 1895, Frederiksberg, død 4. maj 1963 i Aarhus.

Gift 6. november 1920 på Frederiksberg med Ellen Kirsten Riisager, født 2. november 1899 i Ålborg, datter af overingeniør Emil Riisager og hustru Henrikke Olufsen.  

Sørensen blev student fra Frederiksberg Gymnasium 1913 og cand.jur. 1920. I 1920-21 var han fuldmægtig hos civildommeren i Aarhus, hvorefter han var sagførerfuldmægtig hos overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe|Stampe]] og overretssagfører [[Christian Ludvig Kier (1839-1934)|Kier]] i Aarhus 1921-26. Fra 1925 til 1950 havde han egen forretning som landsretssagfører. Fra 1926 i kompagni med Stampe og Kier. Som student var Sørensen en af forgrundsskikkelserne i den ung-konservative, stærkt nationalt prægede bevægelse "Det unge Danmark".

I Aarhus førte Sørensens politiske interesser ham ind i [[ligningskommissionen]] 1929-33, i bestyrelsen for Aarhus konservative Vælgerforening, hvor han var formand 1933-38, og i byrådet 1933, hvor han allerede i november 1934 blev formand for den konservative gruppe og viceborgmester ved fabrikant [[Jens Christian Møller (1858-1945)|J. Chr. Møllers]] udtræden. I byrådsarbejdet var Sørensen forkæmper for kommunernes frie, selvstændige stilling, og han var meget aktiv ved gennemførelsen af regnskabs- og revisionsreformen i 1942 og af magistratsordningen i 1950. I 1950 blev han rådmand for 2. afd. (teknisk afd.), hvad der betød, at han måtte opgive sin sagførervirksomhed. I januar 1955 måtte Sørensen opgive sit kommunalpolitiske arbejde på grund af sygdom.