2.801
redigeringer
Skt. Markus Kirke: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg|350px|thumb|right|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Skt Markus Kirke 15-04-2019 01.jpg|350px|thumb|right|Skt. Markus Kirke.<br>Fotograf: Kio Jørgensen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
'''Skt. Markus kirke''' blev indviet 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]. | '''Skt. Markus kirke''' blev indviet den 27. oktober 1935 på [[Skt. Marcus Kirkeplads]] ved [[Langelandsgade]]. | ||
Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed. | Den omkringliggende bebyggelse, der er opført i perioden 1953-1959, er tilpasset kirkens arkitektur, så kirkepladsen fremstår som en harmonisk helhed. | ||
Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge | Kirken blev indviet den 27. oktober 1935. Opførelsen tog ca. et år, og overvejelserne om en ny kirke begyndte allerede i 1923. Med kirken ville man udskille en del af [[Vor Frue Sogn]], der med sine 10.000 indbyggere havde oplevet en markant vækst. Det føltes derfor naturligt med et nyt sogn og en ny kirke. Den udskrevne arkitektkonkurrence blev vundet af arkitekt [[Thomas Havning]] fra København, hvis prospekt i følge dommerkomitéen dels udmærkede sig ved at tage hensyn til lokalitetens proportioner, og dels ved på smuk vis at forbinde en gammel klassisk kirkeopfattelse med mere moderne krav. Den arkitektoniske inspiration var således hentet i middelalderlig bygestil såvel som moderne funktionalisme. | ||
Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]]. | Foruden selve kirken rummer bygningen et toetagers menighedshus, der danner en vinkelret fløj på kirken, samt et tårn placeret ved kirkens sydvesthjørne. Bygningen er opført i røde mursten med kalkede indramninger omkring vinduerne og med en sokkel af neksøsandsten. Vinduerne er af jern og malede hvide. taget er af gullig farve, og gulvene er egeparket. Oprindeligt blev vægfladerne kun brudt af et kors på østvæggen. Senere kom dog en alterfrise udført af [[Sven Hausten Mikkelsen]] til, ligesom man i 1967 indkøbte et orgel bygget af [[Poul Gerhardt Andersen]]. | ||
