|
|
| Linje 26: |
Linje 26: |
| Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning. | | Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning. |
|
| |
|
| === Marselisborg Monumentet ===
| |
| Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence for [[Marselisborg Monumentet|monumentet]] for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger [[Axel Poulsen]] og arkitekt [[Aksel Ekberg|Axel Ekbergs]] projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag.
| |
|
| |
|
| Indvielsen af det færdige monument i juli 1934 var en stor højtidelighed, anført af kongen og statsministeren og med over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder.
| | === Rømerhaven og Donbækhaven=== |
| | Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved [[Carl Nielsens Vej]] med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhusene|Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rhododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]]. |
|
| |
|
| I monumenter, der består af en cirkelformet mur, er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. | | '''Kirsebærlunden'''. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt. |
|
| |
|
| === Genforeningsstenen ===
| | '''Lindehøjen'''. I havens sydlige ende ved [[Kongevejen]] er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen. |
| Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades Vej forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester [[Jacob Bundsgaard Johansen (1976-)|Jacob Bundsgaard]] sammen med rådmand for Teknik og Miljø [[Bünyamin Simsek (1970-)|Bünyamin Simsek]] og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.
| |
|
| |
|
| ===Til ære for Danmarks udsendte=== | | ===Monumenter og mindesmærker i Mindeparken=== |
| I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra [[Flagpladsen]] – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.
| | Rundt om i Mindeparken er placeret forskellige monumenter og mindesmærker. Nedenfor kan læses mere om de enkelte værker: |
|
| |
|
| === Håbets dør ===
| | * [[Marselisborgmonumentet]] |
| Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg|statue]] af [[Bernhard Arp Sindberg (1911-1983)|Bernhard Sindberg]] med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.
| | * [[Genforeningsstenen i Mindeparken]] |
| | * [[Monument for Danmarks udsendte]] |
| | * [[Mindesmærke over Bernhard Arp Sindberg]] |
|
| |
|
| Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.
| |
|
| |
| === Forgængelig kunst ===
| |
| Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag. | | Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag. |
|
| |
| === Rømerhaven og Donbækhaven===
| |
| Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved [[Carl Nielsens Vej]] med en blomsterpark, kaldet [[Rømerhaven]]. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med [[Donbækhusene|Donbækhaven]], en blanding af græsplæner med rhododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved [[Frederikshøj Kro]].
| |
|
| |
| '''Kirsebærlunden'''. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og [[Frederikshøj]]. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.
| |
|
| |
| '''Lindehøjen'''. I havens sydlige ende ved [[Kongevejen]] er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.
| |
|
| |
|
| === Se også === | | === Se også === |
