Vesterbro Torv: Forskelle mellem versioner

Området omkring Vesterbro Torv lå i begyndelsen af 1800-tallet uden for byen ved [[Vester Port|Vesterport]], hvor landevejen til Viborg begyndte. Indtil der blev anlagt [[Langballes teglværk|et teglværk]] nord for porten i 1828, blev området brugt som losseplads. Måske derfor var det i 1847 nærliggende at henvise den ildelugtende kreaturhandel til den trekantede markedsplads, der i 1885 fik navnet Vesterbro Torv. Indtil da var torvet i folkemunde først kendt som ''Kvægtorvet'' og senere ''Grisetorvet'' på grund af de uhumske forhold. Det hjalp kun lidt, at torvet fik en nødtørftig brolægning og et pissoir i 1873, en fold til grisene i 1884 og i 1889 en fold til får og en bindebom til kvæget. I 1899 fratog [[Aarhus Byråd]] desuden en enke en bevilling til at holde beværtningstelt, som hun havde fået mod at luge ukrudt på torvet, da teltet var "noget fælt gammel skrammel".