9.515
redigeringer
Vesterport 1: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 37: | Linje 37: | ||
I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]]. | I sidste halvdel af 1600-tallet lå her nogle boder og en have, der tilhørte rådmand [[Jens Lassen (1624-1690)]]. Da Niels Jensen True i 1747 solgte hjørneejendommen til bager [[Hans Olesen Huding (1693-1765)]], byggede denne en ny stor gård, der skulle komme til at rumme bagerprofessionen i et par hundrede år. Gården bestod af 12 fag gadehus i to etager (langs Vestergade – nu Vesterport) og 6 fag sidehus (langs [[Møllegyde]] – nu Vestergade) også i to etager. Efter Hudings død gifter enken Mette Nielsdatter sig året efter med ’mesterbageren’ [[Nicolai Smeltz (1733-1799)]]. | ||
Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 | Bagergården blev i 1804 overtaget af bager [[Christen Christensen Lerche (1750-1846)]]. I 1839 frasolgte Lerche de 6 nordligste fag langs Vestergade (nu Vesterport), så der var 6 fag tilbage langs Vestergade. Bager Lerche solgte i 1846 ejendommen til bager Peter Mathias Nellemann. Samme år solgte Nellemann den videre til bager [[Hans Christian Meyer (1816-1877)]]. Han havde i 1846 erhvervet borgerskab som bagermester og kunne i 1871 fejre 25 års jubilæum som bager i Aarhus. Meyer solgte i 1874 Bagergården til bagermester [[Christen Paulsen Kortsen (1834-1879)]] fra Silkeborg, som døde fem år senere, 45 år gammel. Hans enke Mette Kortsen videreførte forretningen og ansatte bagersvende til at bestyre bageriet indtil hun i 1898 valgte at sælge til bager [[Jens Ludvig Edslev Laursen (1862-1938)]]. Han havde siden 1892 været bestyrer af bageriet. | ||
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 | Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (herefter FDB) købte i 1934 Bagergården med henblik på nedrivning og opførsel af en fem etager stor rødstens lager- og magasinbygning langs Vestergade på grundene med matrikelnumrene 495a, 489 og 490-491 af Aarhus Købstads Bygrunde. | ||
=== Nedbrydning af Bagergården === | |||
I forbindelse med opførelsen af den store hjørneejendom mellem Vesterport og Vestergade måtte flere bygninger nedbrydes herunder den flere hundrede år gamle "Bagergården". Bindingsværket og træværket, samt enkelte døre i Bagergården blev skænket til den "Den gamle By" i Aarhus. "Den gamle By" stillede i den anledning en mand til rådighed ved nedtagning af det omtalte træværk. Den Gamle Bys repræsentant ledte arbejdet og nummereringen af træværket, mens entreprenøren udførte alle arbejder i denne forbindelse hermed. Transport fra nedtagningsstedet til "Den gamle By" var inkluderet i entreprisen. | |||
Alle øvrige materialer fra grunden, undtagen de nødvendige brosten til udbedring af brolægningen i gården, forblev entreprenørens ejendom, | |||
men skulle fjernes fra byggepladsen. | |||
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet == | ||
