10.897
redigeringer
Postvæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen - oftest ham som havde postbudene indlogeret - at han kunne håndtere posten til og fra byen. | Aarhus måtte nøjes med, at Magistraten aftalte med en pålidelig mand i byen - oftest ham som havde postbudene indlogeret - at han kunne håndtere posten til og fra byen. | ||
Byens først egentlige postmester, som vi kender til, var [[ | Byens først egentlige postmester, som vi kender til, var [[Poul Reinhardt Kramer ( - 1682)|Poul Reinhardt Kramer]], som virkede omkring 1663-73, og i Aarhus' lille bysamfund kom postvæsenet til at spille en betydelig rolle. Posthuset lå i postmesterens private bolig i [[Rosensgade]], og det blev hurtigt et samlingssted for byens borgere. Her kunne man både diskutere avisen, som dengang måtte fragtes fra København, og få den seneste lokale sladder. Brevene var dengang ikke så hemmelige, at det gjorde noget, og postarbejderne læste flittigt med over skulderen. Postmestrene havde dengang ligefrem en pligt til at indberette til Poststyrelsen, hvad der hændte af spændende ting og forhold. | ||
Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk - specielt de udenbys - ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinjer for god opførelse. I Postforordningen af 1694 hed det sig, at ''"Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er"'', mens publikum skulle ''"begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed"''. Skulle nogen finde på at gøre alarm med ''"Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere"''. Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis. | Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk - specielt de udenbys - ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinjer for god opførelse. I Postforordningen af 1694 hed det sig, at ''"Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er"'', mens publikum skulle ''"begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed"''. Skulle nogen finde på at gøre alarm med ''"Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere"''. Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis. | ||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed, og specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. | Postsækkene kom i slutningen af 1700-tallet fra København til Jylland hver 14. dag, og hertil kom ofte forsinkelser i postomdelingen. Problemet var vejenes elendige beskaffenhed, og specielt Østjyllands lerede jorde blev hurtigt forvandlet til det dybeste pløre. | ||
Postmesteren i Aarhus på dette tidspunkt, [[Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørge for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer. | Postmesteren i Aarhus på dette tidspunkt, [[Niels Holm (1730-1806)|Niels Holm]], skulle som en del af sit job sørge for, at pakker og breve kom fra Aarhus til Randers. Holm modtog flere klager over den langsommelig ekspedition, men han forsvarede sig med, at vejforholdene gjorde, at postvognen ofte blev tvunget til at køre ind over marker, moser og grøfter. Og så var der heller ikke nogen hjælp at hente hos bønderne, som ellers havde pligt til yde assistance, hvis postvognen kom i problemer. | ||
Også rejsende, måtte postmester Holm sørge for, kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer | Også rejsende, måtte postmester Holm sørge for, kom frem til deres destination. Det var typisk standspersoner eller velhavende folk som rejste dengang, og postvæsenets vogne var blandt de foretrukne transportformer - ikke mindst grundet prisen. | ||
Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypostbude, og aarhusianerne slap nu for at afhente deres post på posthuset. Udbringningen kostede to skæpper per brev. | Året 1845 blev skelsættende for postvæsenet i Aarhus. For første gang blev der ansat bypostbude, og aarhusianerne slap nu for at afhente deres post på posthuset. Udbringningen kostede to skæpper per brev. | ||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
===Afdankede officerer=== | ===Afdankede officerer=== | ||
I marts 1822 døde Aarhus’ daværende postmester [[Jørgen | I marts 1822 døde Aarhus’ daværende postmester [[Jørgen Christopher Lund (1756-1822)|Jørgen Christopher Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen, heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling (1778-1842)|Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet. | ||
Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side. | Tersling havde ikke den fjerneste ide om at drive et postvæsen, men det var for kongemagten en bekvem måde at få anbragt pensionerede eller afskedigede officerer på. Tersling fik i sin embedstid en række næser fra direktionen. Pakker og aviser kunne ligge på kontoret i lange tider, fordi adressen var ulæselig, og regnskabsvæsen var heller ikke just postmesterens stærke side. | ||
Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem. En af disse var [[ | Terslings eksempel var dog ingenlunde enestående. Flere af forgængerne havde heller ingen forudgående kvalifikationer til at bestride embedet, men venner på rette steder banede også vejen til jobbet for dem. En af disse var [[Peder Theilade ( - 1808)|Peder Theilade]], der var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han og fik det. Han kun fik to år i stillingen. Da der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder. | ||
===I fastere rammer=== | ===I fastere rammer=== | ||
[[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]] må - i modsætning til nogle af sine forgængere - betegnes som en af de | Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)|Johan Ludvig Federspiel]] må - i modsætning til nogle af sine forgængere - betegnes som en af de dygtigste og mest prominente postmestre i Aarhus' postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet. | ||
[[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]].]] | [[Fil:Johan Ludvig Federspeil, 1900, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Postmester [[Johan Ludvig Federspiel (1821-1912)]].]] | ||
