11.554
redigeringer
Demokraten: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I 1875 blev [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] ansat som typograf ved avisen og i 1882 kom også [[Conrad Emil Marott]] til. På trods af vidt forskellige personligheder fandt de to hurtigt et politisk fællesskab, som Amtstidende ikke kunne dække. Den iltre Marott og den besindige Jensen dannede [[Demokratisk Samfund]], der var et diskussionsforum og et talerør for arbejdernes interesser. I 1883 blev samfundet omdannet til et parti organiseret under [[Socialdemokratiet]]. Samme år begyndte Jensen og Marott at udgive ugebladet [[Socialdemokratisk Ugeblad]], som for 30 kr. pr. nummer blev trykt i Amtstidendes trykkeri. | I 1875 blev [[Harald Otto Jensen (1851-1925)|Harald Jensen]] ansat som typograf ved avisen og i 1882 kom også [[Conrad Emil Marott]] til. På trods af vidt forskellige personligheder fandt de to hurtigt et politisk fællesskab, som Amtstidende ikke kunne dække. Den iltre Marott og den besindige Jensen dannede [[Demokratisk Samfund]], der var et diskussionsforum og et talerør for arbejdernes interesser. I 1883 blev samfundet omdannet til et parti organiseret under [[Socialdemokratiet]]. Samme år begyndte Jensen og Marott at udgive ugebladet [[Socialdemokratisk Ugeblad]], som for 30 kr. pr. nummer blev trykt i Amtstidendes trykkeri. | ||
[[Fil:Demokraten, 1908 - ukendt fotograf .jpg| | [[Fil:Demokraten, 1908 - ukendt fotograf .jpg|350px|thumb|left|Demokratens trykkeri i [[Østergade]] i 1908]] | ||
===Fra Socialdemokratisk Ugeblad til dagbladet Demokraten=== | ===Fra Socialdemokratisk Ugeblad til dagbladet Demokraten=== | ||
Efter et års tid var Socialdemokratisk Ugeblad klar til at flytte hjemmefra. Et aktieselskab blev dannet, et gammelt trykkeri blev købt i Kerteminde for 1.500 kr., og et kulskur bag ved [[Banegårdsgade]] 6 blev lejet og indrettet til trykkeri. 1. juli samme år udkom Socialdemokratisk Ugeblad første gang fra skuret i Banegårdsgade. Det lykkedes Jensen og Marott at hive et lån på 3.000 kr. hjem fra den københavnske avis Socialdemokraten og tre måneder senere udkom dagbladet Demokraten for første gang. | Efter et års tid var Socialdemokratisk Ugeblad klar til at flytte hjemmefra. Et aktieselskab blev dannet, et gammelt trykkeri blev købt i Kerteminde for 1.500 kr., og et kulskur bag ved [[Banegårdsgade]] 6 blev lejet og indrettet til trykkeri. 1. juli samme år udkom Socialdemokratisk Ugeblad første gang fra skuret i Banegårdsgade. Det lykkedes Jensen og Marott at hive et lån på 3.000 kr. hjem fra den københavnske avis Socialdemokraten og tre måneder senere udkom dagbladet Demokraten for første gang. | ||
| Linje 40: | Linje 41: | ||
===Løsrivelse fra A-Pressen=== | ===Løsrivelse fra A-Pressen=== | ||
[[Fil:Demokraten, 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Tre børn med balloner foran Demokratens bygning på [[Banegårdspladsen]] i forbindelse med 75 års jubilæet i 1958]] | [[Fil:Demokraten, 1958, Børge Venge.jpg|300px|thumb|right|Tre børn med balloner foran Demokratens bygning på [[Banegårdspladsen]] i forbindelse med 75 års jubilæet i 1958]] | ||
Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen. | Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen. | ||