10.894
redigeringer
Kapsejlads på Aarhusbugten: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:000481796 l.jpg|350px|thumb|right|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]] | |||
'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866. | '''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866. | ||
| Linje 17: | Linje 19: | ||
Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle ''Harald'', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd. | Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle ''Harald'', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd. | ||
===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus=== | |||
I sommeren 1867 - nærmere bestem 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større. | |||
Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen. | |||
Om aftenen den 9. juli 1875 afsluttede Dansk Forening for Lystsejlads en eskadresejlads, der var gået syd om Sjælland op gennem Storebælt, i Aarhus. Selvom sejladsen som sådan ikke var foregået i Aarhusbugten, blev den fejret med festligheder i og omkring byen. Næste | |||
dag holdt foreningen generalforsamling, og derefter tog kapsejlerne fra eskadresejladsen og en del Aarhusborgere, der måtte fordeles på 26 vogne, med til Marselisborg Skov, hvor aarhusianerne havde foranstaltet et festmåltid. Til bords var bl.a. politimester Hammerich, købmand Oluf Bech, grosserer Fritsche, Hans Broge og C.F. Tietgen. Efter middagen tog selskabet til Risskov for at danse i Pavillonen, og aftenen sluttede med fyrværkeri ved havnen. | |||
I 1879 stiftedes Aarhus Sejlklub, og dermed kom kapsejladserne på Aarhusbugten under mere ordnede og mere regelmæssige forhold. Klubben afholdt sin første kapsejlads allerede i stiftelsesåret, hvorefter de arrangerede det som en årlig begivenhed. Det betød dog ikke, at andre klubber holdt sig tilbage fra at holde deres egne kapsejladser på Aarhusbugten, hvilket Dansk Forening for Lystsejlads gjorde igen i 1881. | |||
===Ulykke og genoprejsning=== | |||
Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden ''Marion'', og to af de ombordværende, sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen, druknede til trods for, at båden ''Mågen'' med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse. | |||
I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt | |||
kun omfattede 12 fartøjer. | |||
Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 afholdte de endda ''"den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år"''. | |||
===Lystbådehavnen=== | |||
Med anlæggelsen af Aarhus Lystbådehavn fik søsport og lystsejlads et nyt epicenter ved Aarhusbugten. | |||
== Kapsejlads på AarhusArkivet == | == Kapsejlads på AarhusArkivet == | ||
