1.778
redigeringer
Katrinebjerg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Del af Uldalls Nationalhaver
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref> | Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården [[Katrinebjerg]] nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for nationalhaveidéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården, der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]], bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationsbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref> | ||
===Erhvervsområde=== | |||
En lokalplan (nr. 631) fra 2001 lagde retningslinjer for den planlagte udvikling. Lokalplanen dækkede trekanten mellem [[Katrinebjergvej]], [[Jens Baggesens Vej]], [[Paludan-Müllers Vej]] med undtagelse af den tidligere chokoladefabrik, der var omfattet af en anden og mindre lokalplan (nr. 557). Lokalplanen beskrev, hvordan erhvervsområdet var afgrænset meget præcist af de omkringliggende større veje og lå som enklave omkranset af boligområder. Området var kendetegnet ved et præcist gadenet, der delte det i karreer, og med allébeplantning og græsrabatter, der skabte "fine gadebilleder". | |||
Området havde "i en årrække været under omdannelse", som det hed i lokalplanen. "Fra at være et industri- og håndværkerområde er det i dag overgået til et område af handels-, kontor- og servicevirksomheder. Desuden har ungdomsboliger og offentlige formål, bl.a. [[Aarhus Universitet]] vundet indpas i området." Lokalplanen sigtede på at "skabe et mere bymæssigt miljø ved øgning af bygningshøjder og bebyggelsesprocenter" gennem at fremme nybyggeri og give området et "arkitektonisk løft". Det blev nævnt, at området ydermere havde været et interesseområde for Aarhus Universitet. Universitet havde senest realiseret første etape af IT-byen Katrinebjerg, der indgik i [[Vækstcenter Katrinebjerg]]. | |||
[[Storcenter Nord]] åbnede i 1991, efter at Salling i 1986 havde erhvervet GASA Århus' bygninger i [[Finlandsgade]] for 45,9 millioner. | |||
