Reginehøj: Forskelle mellem versioner

[[Aarhus Mark|Aarhus bys markjorder]] blev udskiftet (dvs. man ophævede de sidste rester af byens fælles drift og ejerskab) i 1841 og gennem fri handel samlet i større og større jordstykker. Herpå blev der siden bygget gårde og ofte med en forvalter eller gårdbestyrer til at passe driften. Det blev købmanden Thomas Sabroe, der lod avlsbygninger opføre på jordejendommen ved Vejen til Randers. Han solgte i 1870 ejendommen til proprietær Anders Kruuse Houmann (1809-1893), der efterfølgende opkaldte gården efter sin datter Regine Vilhelmine (1836-1907). Da han i 1875 bortforpagtede gården, blev den kaldt for Reginehøj. Navnet er siden blevet anvendt for kvarteret på den tidligere gårds jorder.

Området blev i dispositionsplanen fra 1949 udlagt til boligbebyggelse i to etager samt tagetage.

Dette forslag blev godkendt af kommune og Boligministeriet, men blev ikke realiseret.

Det oprindelige projekt blev i mellemtiden overtaget af Boligforeningen Vesterbo. Det havde udviklet sig til et højhusprojekt og var noget ganske andet end det første rækkehusprojekt. Planlæggerne og politikerne i kommunen tog det til sig og tilsluttede sig denne vurdering i en ny bebyggelsesplan i december 1959: ”En bebyggelse som foreslået i 7 etager får gode og velbeliggende friarealer af passende størrelse, og bebyggelsen får et præg af åben parkbebyggelse, som vil være værdifuld for den omliggende villabebyggelse.”

Byrådet vedtog byplanvedtægt nr. 4 for Reginehøj 24. juni 1960.  

I juni 1963 tog byrådet stilling til et projekt udarbejdet af arkitekterne A. Gravers og J. Richter og havearkitekt J. Arevad-Jacobsen. Projektet rummede 411 lejligheder, senere omtalt som 375. Byrådet godkendte dette under forudsætning af etablering af 205 parkeringspladser. Senere kom der krav om flere pladser i forbindelse med institutionsbyggeri. Kommunen stillede ydermere krav om til boligforeningen om at betale for Vorregårds Allés forlængelse over ejendommen samt en anden vejforbindelse, der skulle anlægges i forlængelse af Klitrosevej, hvis byrådet med et halvt års varsel måtte rejse krav derom.  

Boligforeningen Vesterbo anmodede i 1967 om at måtte slippe for disse deklarationer. Den fremførte i et brev til kommunen, at det nu stod klart, at kommunen ikke ønskede at føre Vorregårds Allé igennem til Finsensgade. Derfor kunne parkeringsplanen ændres uden hensyntagen til det til Vorregårds Allé udlagte vejareal. Samtidig havde foreningen fået meddelt, at vejforbindelsen til Klitrosevej blev ændret til en stiforbindelse. Ikke desto mindre ønskede stadsingeniøren at fastholde de tinglyste deklarationer om at betale for de to vejforlængelser, hvis det skulle blive aktuelt.