Vestergade 51: Forskelle mellem versioner

Vestergade 51 (vis kildekode)

Versionen fra 22. jan. 2024, 13:50

27 bytes tilføjet , 22. januar 2024

ingen redigeringsopsummering

Dannbj

2.837

redigeringer

@@ Linje 22: / Linje 22: @@
 I midten af 1700-tallet var stedet her ejet af konsumtionsforpagter [[Ole Christiansen Secher (1740-1779)]]. Konsumtionen, der blev opkrævet ved de syv byporte, blev hvert fjerde år udliciteret ved magistraten, der så valgte en byder/tilbudgiver til at forestå opkrævning og regnskab i den pågældende periode. Det var denne opgave Ole Secher havde vundet for årene 1763 til 1779.
-Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk er 12 fag langt og i to etager. Port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.
+Det var Secher, der i 1771 lod gården nedrive for at bygge nyt. Forhuset var da 18 fag langt. Det nye forhus i bindingsværk var 12 fag langt og i to etager og havde en port i 2 fag. Af overskudstømmeret og noget nyt lod Secher efterfølgende bygge 36 fag lejeboder i [[Møllegyden]] (dengang fortsættelsen af Vestergade). Fra 1780 fungerede gården i flere år som et købstadlandbrug med dyr på stalden.
-Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen ’Byens og Distriktets Sygehus’.
+Ejendommen blev i begyndelsen af 1800-tallet brugt som indkvartering for dragoner og som infirmeri. Byen havde indtil 1824 haft et sygehus i [[Rosensgade 11]]. På dette tidspunkt blev gården nr. 667 i Vestergade købt i fællesskab af amt og kommune for at blive indrettet til sygehus under betegnelsen "Byens og Distriktets Sygehus".
 Efter en ombygning var der plads til 28 senge, i gården var der lighus, vaskehus, tørvehus og et "bindingsværk locum". Personalet bestod af en "sygevogterske" og en tjenestepige. I 1856 fik købstaden sit eget sygehospital i den tidligere realskole i [[Dynkarken]], foranlediget af koleraepidemien i 1853.
-Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]] og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.
+Herefter overgik ejendommen til dels at være købmandsgård og dels gæstgiveri. Gården blev i 1856 købt af købmand [[Frederik Julius Christian Mohr]], der ombyggede facaden til grundmur. I 1875 blev stedet indrettet til gæstgivergården [[Phønix]] af [[Chr. Rasmussen]]. Købmand [[Anders Peter Sørensen]] overtog ejendommen i 1876 og fra 1890 blev stedet kaldt [[Hotel Phønix]], og som med skiftende ejer var her frem til 1976, dog de sidste mange år drevet som pensionat.
 I en bagbygning lå [[Aarhus Damp-Sennepsfabrik]], som ved etableringen i 1883 oprindelig lå i [[Vestergade 61]] (fra 1910 [[Vesterport 5]]), men blev af købmand [[Frantz Obert Borum (1853-1926)]] i 1900 flyttet til nr. 51. Allerede fire år senere rejste købmand Borum til København.
 I 1920 blev [[Niels Karup Hovgaard Nielsen (1893-1949)]] knyttet til hotellet som staldforpagter, og ti år senere overtog han tillige sennepsfabrikationen, og efter hans død blev den videreført af enken indtil 1960, hvor sennepsfabrikken blev afviklet.
-[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977 og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].
+[[Aarhus Kommune]] overtog ejendommen i 1977, og lod bygningerne istandsætte i 1980 ved arkitekt [[Knud Krøll]].
-Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016; [[AU; Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].
+Siden har der været restaurantvirksomhed på stedet under mange forskellige navne, f.eks. [[Barberen 1980-1998]], [[La Vigna]], [[Marco Polo]] 2000-2016, [[AU Vestergade]] og [[Vestergade 51]] fra 2018 til 2019 og derefter indrettet som ølbaren [[Mundhæld]].
 == Vestergade 51 på Aarhusarkivet ==