9.515
redigeringer
Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
→Fællesskabet omkring udstykningerne
mNo edit summary |
|||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse. | Normalt ville et kolonihaveområde ligge, hvor jorden stilles til rådighed af kommunen gennem en åremålsbestemt lejeaftale. Det var afgørende anderledes med Nationalhaverne, idet disse blev udbudt som ejendomshaver, hvilket betød, at man erhvervede haveparcellen til selveje. I oplandet til ca. 40 købstæder og stationsbyer landet over blev der i alt udstykket og fordelt 208 tønder land. Om det var idealisme eller spekulation, der var drivkraften, står hen i det uvisse. | ||
Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra Beder Landbrugsskole i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref> | Der blev for interessenterne i havelodderne afholdt flere foredrag der kunne assistere med gerningen ved at holde en sports- og brugshave. I 1905 stod skoleforstander Henriksen fra [[Beder Landbrugsskole]] i spidsen for foredrag om bl.a. "Jorden og dens Behandling", "Køkkenhaven", "Frugthaven" og "Blomsterhaven".<ref>Aarhus Stiftstidende. Uldalls Sports- & Brugshaver. 22-10-1905.</ref> | ||
=== Informationsfolderen der blev til et tidsskrift === | === Informationsfolderen der blev til et tidsskrift === | ||