9.515
redigeringer
Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne på matr. 87 i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes i 1904 af planen for de såkaldte "Uldalls Sports- og Brugshaver", der skulle opføres ved matr. 86 i villakvarteret ved [[Aldersro]] nær [[Bethesdavej]] blot 5 minutters gangs fra sporvognsholdepladsen ved [[Kirkegårdsvej]]. De blev benævnt sportshaver, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | ||
Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne. | Jordlodden ved matr. 86 nær [[Præstevangen]] havde et areal af 145.560 kvadratalen, hvoraf det var tiltænkt at der skulle udlægges 4 sportspladser på 16.400 kvadratalen, og til veje over arealet 12.100 kvadratalen, mens resten af arealet på 117.160 kvadratalen skulle udlægges til større og mindre parceller. Selve havevejene skulle anlægges i en bredde af 12 alen med spadserestier beplantet med frugttræer. På området skulle også etableres 4 brønde med "forsvarlige pumper", fire haveportaler og så skulle hele området indhegnes. Dette blev gjort uden udgift for køberne.<ref>Aarhus Stiftstidende. 24-04-1904.</ref> | ||
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]] bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref> | Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Uldalls Nationalhaver'' købte Uldall 30 tdr. land ved gården Katrinebjerg nær [[Randers Landevej]]. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. Gården der havde udsigt over byen, bugten og [[Marselisborgskovene]] bestod af et stuehus med 11 værelser, en gammel have, udhus, lade og materialhus. Gården blev benyttet som selskabets fællesejendom og benyttedes til administrationbrug, selskabelige sammenkomster for aktive og passive medlemmer samt foredrag og andet. Udhusene benyttedes til redskabs- og opbevaringsrum. Gården var at betragte som et af selskabets fællesgoder, hvori hver parcelejer og medlem havde en andel.<ref>Aarhus Stiftstidende. Katrinebjerg. 09-08-1918.</ref> | ||