88
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København. | ||
'''Draibys arkitektur i Aarhus''' | |||
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]]. | |||
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade/Trepkasgade skyldes også Draiby. | |||
Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør. | |||
redigeringer