88
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]]. | Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med [[Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse]] udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i [[Stadion Allé-kvarteret]]. | ||
Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade | Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggestiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved [[Poul Martin Møllers Vej]] (1925-27) og dobbelthusene ved [[Marienlund]] (1926). Den harmoniske karré ved [[Søndre Ringgade]] og [[Trepkasgade]] skyldes også Draiby. | ||
Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør. | Til [[Vestre Kirkegård]], der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. [[Badeanstalten]] i [[Spanien]], bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her folder han funktionalismen sig ud både i eksteriør og interiør. |
redigeringer