11.590
redigeringer
mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Søndergade-strøget-1948.jpg|thumb|350px|right|En del af Strøget er Søndergade. Her ved Reginakrydset, Ryesgade - Sønder Allé. Dengang der kørte sporvogne. Omkring 1948]] | [[Fil:Søndergade-strøget-1948.jpg|thumb|350px|right|En del af Strøget er Søndergade. Her ved Reginakrydset, Ryesgade - Sønder Allé. Dengang der kørte sporvogne. Omkring 1948]] | ||
'''Strøget''' i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra [[Banegårdspladsen]] til [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Strøget består af områderne: [[Ryesgade]], [[Søndergade]] og [[ | '''Strøget''' i Aarhus er byens store handels-hovedgade og går fra [[Banegårdspladsen]] til [[Aarhus Domkirke|Domkirken]]. Strøget består af områderne: [[Ryesgade]], [[Søndergade]] og [[Skt. Clemens Torv]]. I alt er strækningen knap 900 meter lang. På Strøget i Aarhus findes ca. 120 detailbutikker - med Stormagasinet [[Salling stormagasin|Salling]] midt på strækningen - som den absolut største. | ||
Strøget har i over 100 år været Aarhus Citys hovedgade. Tidligere kørte her både biler og [[Sporvogne i Århus|sporvogne]]. Den 7. november 1971 kørte sporvognene imidlertid for sidste gang, og umiddelbart efter gik man i gang med at omdanne strækningen fra Regina-krydset til [[Bispetorvet]] til Gågade, som blev indviet den 9. september 1972. Ryesgade ville dengang ikke være med som gågade og fortsatte derfor med biler i gaden - men dog uden sporvogne. | Strøget har i over 100 år været Aarhus Citys hovedgade. Tidligere kørte her både biler og [[Sporvogne i Århus|sporvogne]]. Den 7. november 1971 kørte sporvognene imidlertid for sidste gang, og umiddelbart efter gik man i gang med at omdanne strækningen fra Regina-krydset til [[Bispetorvet]] til Gågade, som blev indviet den 9. september 1972. Ryesgade ville dengang ikke være med som gågade og fortsatte derfor med biler i gaden - men dog uden sporvogne. |