Anonym

Marens Røvhul: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
106 bytes tilføjet ,  22. november 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
”'''Marens Røvhul'''”, eller ”Marens Røv”, var et kloakudløb, eller bugtrør, der strakte sig fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. ”Marens Røvhul” var operationelt fra 1972 til 1983.
”'''Marens Røvhul'''” - også blot kaldet ”Marens Røv” - var et kloakudløb, eller såkaldt "bugtrør", der førte spildevand fra [[Trøjborg]] og ud i [[Aarhus Bugt|Aarhus Bugten]] omkring [[Den Permanente Søbadeanstalt|Den Permanente Søbadeanstalt]]. Marens Røvhul var operationelt fra 1972 til 1983.


I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket og Trøjborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg]]-området samt mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn|Lystbådehavnen]].  
I 1972 besluttede [[Aarhus Byråd]] at lade spildevand fra Marselisborg-værket og Trøjborg-værket løbe ud i Aarhus Bugt. Dette omfattede udløbet fra ledninger til [[Marselisborg|Marselisborgområdet]] samt mellem Den Permanente Badeanstalt og [[Aarhus Lystbådehavn]].  


===Opfattelsen===
===Befolkningens holdning===
”Marens Røvhul” blev kendetegnet af en særlig duft, som mange aarhusianere husker, hvor en læserbeskrivelse i Aarhus Stiftstidende beskrev duften som en integreret del af Aarhus: ”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”  
Marens Røvhul blev kendetegnet af en særlig lugt, som mange aarhusianere husker, og en læserbeskrivelse i [[Aarhus Stiftstidende]] kaldte lugten for en integreret del af Aarhus med ordene: ''”Her gled skoven og vandets dufte sammen med Marens Røvhul, et par uambitiøse cementrør til direkte udledning af fækalier. Det var zonen, man vidste præcis, hvor den satte ind og hvornår man gled ud igen. Et praj om at ’De forlader nu Risskov…’ og ’Velkommen til Århus’.”''


Et par år efter opførslen kunne man yderligere læse om folks mening om Marens Røvhul: ”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”  
Et par år efter opførelsen kunne man igen læse om folks holdning til Marens Røvhul: ''”Det er der, hvor mågerne flyver i kø døgnet rundt. Lad os populært sagt få sat en prop i dette hul, som er en skamplet på vores by, i hvert fald på dette sted.”''


===Forureningens konsekvenser===
===Forureningens konsekvenser===
I løbet af ”Marens Røvhuls” eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet, hvilket resulterede i badeforbud samt påvirkning af fiskebestanden i Aarhus Bugt. I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, hvor man kunne læse: ”Vurderingerne af badevandet i Århus Amt er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i Århus Kommune findes kun ved Østre Mole, hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved Tangkrogen.”.  
I løbet af Marens Røvhuls eksistensperiode oplevede Aarhus en markant forurening af vandet i [[Aarhus Bugt|Aarhusbugten]], hvilket resulterede i badeforbud og påvirkede fiskebestanden.


===Lukningen af ”Marens Røvhul===
I 1980 blev der udarbejdet en badevandsrapport, der dokumenterede bekymrende niveauer af fækale colibakterier i vandet, og i Aarhus Stiftstidende kunne man læse:
I 1983 blev ”Marens Røvhul” lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra Marselisborgs Rensningsanlæg. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt 2 e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].  
 
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldes lukningen af ”Marens Røvhul”. [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]] spillede en afgørende rolle i at forbedre byens vandkvalitet og miljø
: ''”Vurderingerne af badevandet i [[Århus Amt]] er baseret blandt andet på undersøgelser af forekomst af fækale colibakterier stammende fra menneskers og dyrs tarmsystem. Når der er fækale colibakterier af et vist antal i en vandprøve, er der risiko for at mere farlige sygdomsfremkaldende bakterier også findes i vandet. Egentlig badeforbud i [[Århus Kommune]] findes kun ved [[Østre Mole]], hvilket i praksis de sidste år har resulteret i advarselsopslag i området ved [[Tangkrogen]].”''
 
===Lukningen af Marens Røvhul===
I 1983 blev Marens Røvhul lukket, og spildevandet blev nu ledt gennem bugtrøret fra [[Marselisborg Renseværk|Marselisborgs Rensningsanlæg]]. Lukningen betød dog ikke, at badevandet var frit for e-coli bakterier. I 1984 blev der målt to e-coli bakterier per liter vand ved Den Permanente Badeanstalt samt 16.000 e-coli bakterier i en liter vand ved [[Hjortshøj|Hjortshøj Bæk]].
 
I 1986 blev der endelig konstateret fravær af e-coli bakterier i vandet, hvilket skyldtes lukningen af Marens Røvhul. [[Vandforsyningen i Aarhus|Aarhus Vandforsyning]] spillede en afgørende rolle i at forbedre byens vandkvalitet og miljø.


== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==


{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens_Røvhul]}}
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marens+Røvhul Marens Røvhul]}}


== Litteratur og kilder ==
== Litteratur og kilder ==
10.894

redigeringer