11.554
redigeringer
Harlev: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Harlev''' er en forstad til [[Aarhus Kommune]], som tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. | '''Harlev''' er en forstad til [[Aarhus Kommune]], som tidligere hørte til [[Harlev-Framlev Kommune]]. | ||
Harlev | Det Harlev, som vi kender i dag, blev først etableret i forbindelse med [[Hammelbanen]]s indvielse i 1902. Det oprindelige Harlev, som i dag har det officielle navn [[Gammel Harlev]], ligger omtrent en kilometer sydøst for Harlev.I Gammel Harlev finder vi [[Harlev Kirke]] og den nu fredede [[Harlev Præstegård]]. Ved Gammel Harlev ligger også [[Harlev Mølle]]. | ||
Harlev – altså Gammel Harlev – blev i 1842 en del af Harlev-Framlev Kommune. Ud over Harlev og [[Framlev]] bestod den nye kommune af landsbyerne [[Hørslev]], [[Hørslevbol]], [[Labing]], [[Lillering]], [[Tåstrup]] og [[Skibby]]. Omkring tiden ved det efterfølgende århundredeskifte var Hammelbanen, der gik mellem Aarhus og Hammel, ved at blive anlagt. Den nye jernbane kom til at gå igennem Harlev-Framlev Kommune, og stationen blev anlagt lige mellem Harlev og Framlev. Her lå dog ikke andet end marker mellem et par udflyttede gårde, men hurtigt blev der opført en lille stationsby omkring den nuværende [[Vestervej]]. Her blev selvfølgelig selve stationsbygningen opført, og i 1904 fik den nye by et bageri, i 1905 et forsamlingshus og i 1909 et mejeri. Samtidigt steg indbyggertallet også stødt. I 1921 boede der således i Harlev Stationsby 119 indbyggere, og der var desuden kommet købmandsforretning, slagterforretning, afholdsrestaurant, skole og brugsforening til. | |||
=== Harlev opslugte vejbyen === | |||
I 1956 blev Hammelbanen nedlagt, men Harlev fortsatte med at vokse. At Harlev ikke stagnerede lige som så mange andre af landets tidligere stationsbyer, kan formodentligt tilskrives bilismens sejrsgang og de gode tilkørselsforbindelser mod egnens større byen – heriblandt selvfølgelig Aarhus. Stationsbyen overtog nu også helt navnet Harlev, og landsbyen Harlev blev omdøbt til Gammel Harlev. | |||
Atypisk blev det dog, at størstedelen af Harlevs indbyggere kom til at bo i et andet sogn; nemlig Framlev Sogn – hvilket stadig er tilfældet i dag. Dette skyldes, at stationsbyen i sin tid blev anlagt i det nordligste af [[Harlev Sogn]]. Da stationsbyen udvidede sig mod nord, krøb den hurtigt ind i [[Framlev Sogn]]. Lidt nord for stationsbyen var der i 1930’erne blevet anlagt vejbyen [[Framlev Korsvej]] langs [[Silkeborgvej]] ca. 500 meter syd for den lille landsby Framlev. | |||
=== Kommuneskolen === | |||
Både omkring stationsbyen og ved Framlev Korsvej blev der opført parcelhuskvarterer og, da kommunens nye centralskole blev indviet i 1959, kom den til at ligge mellem Framlev Korsvej og Harlev Stationsby, men altså stadig i Framlev Sogn. Indtil Harlev-Framlev Kommuneskole – i dag [[Næshøjskolen]] – blev indviet, havde undervisning i kommunen foregået rundt på fem forskellige landsbyskoler. Med den nye skole var det slut, og al undervisning blev samlet på én skole, der blev tegnet af arkitekt [[Jens J. Sørensen]]. Skolen blev dog opført uden en overbygning, hvilket betød, at elever som ønskede en realeksamen, måtte tage turen til Brabrand Skole (i dag [[Engdalskolen]]) i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Elevtallet på skolen steg så hurtigt, at skolen, inden den var blevet 10 år gammel, måtte udvides. Udvidelsen fandt sted fra 1968-1975 – denne gang med [[Strange Nielsen]] og [[Sparre Mikkelsen]] som arkitekter. Udvidelsen betød også, at Næshøjskolen endelig fik en overbygning. | |||
=== Harlev i dag === | |||
I slutningen af 1960’erne var Harlev og Framlev Korsvej vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse. I dag er Framlev Korsvej blot et vejnavn og ikke længere end bydel, og Harlev dækker således over hele den sammenhængende bebyggelse. | |||
Harlev er i dag en boligby, hvor kun de allernødvendigste servicefunktioner er etableret eller bevaret. I området omkring Vestervej kan man dog stadig fornemme stationsbyen. I [[Vestervej 7|nr. 7]] er den gamle, smukke stationsbygning omdannet til spejderhus, mens det tidligere kommune/kæmnerkontor i villa Granly på [[Vestervej 13|nr. 13]] i dag er privatbolig. Også byens tidligere mejeri på [[Gammel Stillingvej 450]] er i dag omdannet til privatbolig, mens den tidligere brugsforening på hjørnet af Gammel Stillingvej og Vestervej i dag huser en genbrugsforretning. | |||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | == Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | ||
