11.554
redigeringer
Framlev: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
'''Framlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som indtil 1970 lå i [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Framlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | '''Framlev''' er en landsby i [[Aarhus Kommune]], som indtil 1970 lå i [[Harlev-Framlev Kommune]]. Byen hører til [[Framlev Sogn]], [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. | ||
[[Fil:8137--Framlev.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Framlev. Bag bindingsværkshuset er den gamle skole. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | [[Fil:8137--Framlev.jpg|350px|thumb|right|Kirken i Framlev. Bag bindingsværkshuset er den gamle skole. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
| Linje 21: | Linje 20: | ||
Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af [[Lyngbygård]], og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913. | Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af [[Lyngbygård]], og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913. | ||
=== Et stille bondeliv === | === Et stille bondeliv === | ||
| Linje 32: | Linje 30: | ||
Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på [[Framlevvej 1]], der dog blev nedlagt, da [[Næshøjskolen]] i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. | Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på [[Framlevvej 1]], der dog blev nedlagt, da [[Næshøjskolen]] i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej. | ||
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | == Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 == | ||
