2.837
redigeringer
Vestergade 28-30: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Ejendomme opført - og nedrevet
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergs Gade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. | Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergs Gade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. | ||
Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. [[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Anden etape bestående af nummer 28-30 blev taget i brug i 1980 med byggeselskabet Contact som bygherre. | Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. | ||
[[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Anden etape bestående af nummer 28-30 blev taget i brug i 1980 med byggeselskabet Contact som bygherre. | |||
Den var tegnet af [[Harald Salling-Mortensen | Salling-Mortensens tegnestue]], der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. | Den var tegnet af [[Harald Salling-Mortensen | Salling-Mortensens tegnestue]], der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. | ||
