2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
Linje 42: | Linje 42: | ||
[[Fil:Vg32-34.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen Vestergade 32-34 i 1941. Sammen med naboejendommen nummer 30 var den opført omkring 1905, men fik kun en levetid på cirka 70 år, da husrække blev nedrevet i 70'erne i forbindelse med Nygade-saneringen. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:Vg32-34.jpg|350px|thumb|right|Ejendommen Vestergade 32-34 i 1941. Sammen med naboejendommen nummer 30 var den opført omkring 1905, men fik kun en levetid på cirka 70 år, da husrække blev nedrevet i 70'erne i forbindelse med Nygade-saneringen. Foto: Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergs Gade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned | Ejendommene nr. 32 og 34 (baghus til 32) blev i 1902 opkøbt af tømrermester [[Jens Nielsen (1853-1924)]], der boede i [[Høegh-Guldbergs Gade]], og forhuset nedrevet. I 1905 var en ny ejendom tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen nået op i 4 1/2 etager, men sammen med nr. 30 fik de kun en levetid på godt 60 år før de igen blev revet ned. | ||
[[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Anden etape bestående af nummer 28-30 blev taget i brug i 1980 med byggeselskabet Contact som bygherre. | Ejendommene langs [[Vestergade]] syd for Nygade blev også omfattet af det, der blev kaldt Nygade-saneringen. For Vestergade-adresserne er der ligesom den øvrige Nygade-bebyggelse tinglyst [[Hjemfaldsklausuler i Aarhus (oversigt) | hjemfaldsklausuler]], altså en tilbagekøbsret for kommunen, i disse tilfælde efter 100 år. [[Arbejdernes Andels Boligforening]] påbegyndte opførelsen i 1969 første etape af det funktionalistiske rødstens-bebyggelse i 2 1/2 etage. I planerne omkring den nye bebyggelse var der tænkt på et 11 etagers højhus, men faldt helt uden for et byggeri i samklang med miljøet ved og omkring Vor Frue Kirke. Anden etape bestående af nummer 28-30 blev taget i brug i 1980 med byggeselskabet Contact som bygherre. | ||
Den var tegnet af [[Harald Salling-Mortensen | Salling-Mortensens tegnestue]], der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. | Den var tegnet af [[Harald Salling-Mortensen | Salling-Mortensens tegnestue]], der med sine gavlhuse mod Vestergade har fremstillet en reference til forsvundne gavlhuse. Ifølge Resens atlas fra 1675 skulle der have været mindst 25 af disse gavlhuse i hele gadens forløb, men en gennemgang af den første brandtaksation fra 1761 beskriver kun seks steder med et gavlhus. |
redigeringer