2.837
redigeringer
Dannbj (diskussion | bidrag) |
Dannbj (diskussion | bidrag) |
||
Linje 24: | Linje 24: | ||
Herefter kom et par tehandlere til at eje og bebo ejendommen. I 1748 flyttede [[Christian Knudsen Lind (1704-1771)]] hertil og drev sin tehandel de næste treogtyve år indtil sin død. Han optog lån til nye bygninger i 1751, som er de 17 fag, der beskrives i 1761 brandtaksationen. Dødsboet blev i 1773 købt af tehandler [[Isach Johan Goudover (1717-1791)]], der samme år havde erhvervet borgerskab som købmand. Han var fra en mindre by øst for Amsterdam i Holland. Han blev boende i hjørneejendommen til sin død. | Herefter kom et par tehandlere til at eje og bebo ejendommen. I 1748 flyttede [[Christian Knudsen Lind (1704-1771)]] hertil og drev sin tehandel de næste treogtyve år indtil sin død. Han optog lån til nye bygninger i 1751, som er de 17 fag, der beskrives i 1761 brandtaksationen. Dødsboet blev i 1773 købt af tehandler [[Isach Johan Goudover (1717-1791)]], der samme år havde erhvervet borgerskab som købmand. Han var fra en mindre by øst for Amsterdam i Holland. Han blev boende i hjørneejendommen til sin død. | ||
===Embedsmænd | ===Embedsmænd ...=== | ||
Der har også boet et par embedsmænd på stedet, nemlig [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]. Han var ejer af ejendommen i to år fra 1811 til 1813, og blev senere udnævnt i 1820 til stiftamtmand over [[Aarhus Stift]]. Han solgte i 1813 ejendommen til byfoged [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)]], der samme år blev udnævnt til borgmester i Aarhus og havde dette embede indtil 1818. Herefter flyttede han i 1818 til en stilling som foged på Stensballegaard Birk. Den næste embedsmand var stiftsphysikus [[Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860)]], der overtog ejendommen i 1819 og havde den indtil 1837. Han blev udnævnt til stiftsphysikus i 1817 og var det indtil 1844. | Der har også boet et par embedsmænd på stedet, nemlig [[Peder Otto Rosenørn (1778-1828)]]. Han var ejer af ejendommen i to år fra 1811 til 1813, og blev senere udnævnt i 1820 til stiftamtmand over [[Aarhus Stift]]. Han solgte i 1813 ejendommen til byfoged [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)]], der samme år blev udnævnt til borgmester i Aarhus og havde dette embede indtil 1818. Herefter flyttede han i 1818 til en stilling som foged på Stensballegaard Birk. Den næste embedsmand var stiftsphysikus [[Frederik Wilhelm Willemoes (1778-1860)]], der overtog ejendommen i 1819 og havde den indtil 1837. Han blev udnævnt til stiftsphysikus i 1817 og var det indtil 1844. | ||
===... og købmænd=== | |||
Nu blev den igen købmandsgård, da den i 1837 blev købt af købmand [[Mads Hansen Ring (1804-1889)]]. Her hos købmand Ring fik den i 1842 nystiftede klub “[[Harmonien]]” til huse. Det var en selskabelig forening der afholdt fire baller om året. Dens medlemmer fandtes især blandt byens jævnere borgerskab, håndværksmestre og småhandlende. Ligeledes her i Harmoniens lokaler blev i 1848 [[Aarhus Håndværkerforening]] dannet. Ring havde levet ugift og havde ved sin død midler til at der kunne oprettes en nybygget legatbolig i Nygade 30, der kom til at hedde ”[[Ringsminde]]”. | Nu blev den igen købmandsgård, da den i 1837 blev købt af købmand [[Mads Hansen Ring (1804-1889)]]. Her hos købmand Ring fik den i 1842 nystiftede klub “[[Harmonien]]” til huse. Det var en selskabelig forening der afholdt fire baller om året. Dens medlemmer fandtes især blandt byens jævnere borgerskab, håndværksmestre og småhandlende. Ligeledes her i Harmoniens lokaler blev i 1848 [[Aarhus Håndværkerforening]] dannet. Ring havde levet ugift og havde ved sin død midler til at der kunne oprettes en nybygget legatbolig i Nygade 30, der kom til at hedde ”[[Ringsminde]]”. |
redigeringer