11.557
redigeringer
Hasselager: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
'''Hasselager''' er en forstad og tidligere landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Kolt Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | '''Hasselager''' er en forstad og tidligere landsby i [[Aarhus Kommune]], som hører under [[Kolt Sogn]]. Byen hørte i perioden 1842-1970 til [[Ormslev-Kolt Kommune|Ormslev-Kolt Sognekommune]], hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
== Historie == | === Historie === | ||
De ældste kilder, hvor navnet Hasselager nævnes, er fra 1460. I 1682 bestod af Hasselager af blot to gårde med i alt 160,5 tønder land. I modsætning til resten af jorden i sognet, der hørte under Stadsgaard (i dag Constantinsborg), hørte Hasselager under Aarhus bispestol. Gårdene var dermed fritaget for hoveri – bøndernes tvangsarbejde – men skulle til gengæld betale tiendeafgiften. Senere var der fire gårde, men Hasselager blev ved med at være en meget lille landsby og havde da heller ikke egen kirke. I stedet måtte sognebørnene tage turen over markerne til Kolt, når det var kirketid. I dag er markerne erstattet med Kolt Haveby, men Hasselager hører stadig under Kolt Sogn og har aldrig fået sin egen kirke. | |||
=== | ===Stationsby === | ||
I 1860’erne ændrede den lille landsby med ét karakter. I 1868 blev Hasselager koblet på det nye jernbanenet mellem Aarhus og Fredericia, og på få år skød en stationsby op af den bare mark på området langs [[Hovedvejen]] og jernbanen. Her kom selvfølgelig et bemandet billetsalgssted, der i 1896 blev ophøjet til en [[Hasselager Station|station]]. Derudover fik Hasselager på forholdsvis få år også kro, købmandsforretning, smed, bager, telefoncentral, manufakturforretning, skomager, foderstofforretning, og hvad der ellers hørte sig til en stationsby på landet. Syd for Hasselager lå [[Birkemosen]], mens en mose nord for byen blev kaldt [[Hasselager Sø]]. Fra begge moser blev der produceret tørv. Hasselager blev dog heller ikke nogen stor stationsby. I 1926 boede her 123 mennesker fordelt på i alt 26 huse og gårde. | |||
Stationen | ===Parcelhuse=== | ||
Næste større udviklingsbølge kom i 1960'erne, hvor både de første parcelhus- og industrikvarterer kom til Hasselager. I 1953 var Hasselager Skole – i dag [[Bavnehøj Skole]] – blevet oprettet som en centralskole for området. Den nye skole var blevet tegnet af arkitekterne [[Jens Hogaard Andersen (1912-2013)|Hogaard Andersen]] og [[Knud Blach Petersen (1919-2008)|Blach Petersen]]. Over for skolen, langs [[Koltvej]], blev Hasselagers første parcelhuskvarter anlagt i 1960’erne. Parcelhuskvarteret blev over de næste år udvidet, men den helt store udvikling fandt sted i nabolandsbyen [[Kolt]]. Her blev [[Kolt Haveby]] opført fra 1970’erne og i løbet af 1980’erne voksede Hasselager og Kolt sammen til en sammenhængende forstad. I dag bor der i Kolt-Hasselager knap 7.500 mennesker. | |||
===Industrien=== | |||
Hvor Kolt var førende på parcelhusudviklingen, var Hasselager langt foran på industrien. Med en placering ved både landevej og ved jernbane blev Hasselager et attraktivt sted for virksomheder at slå sig ned. Både vest, syd og øst for Hasselager blev der anlagt industrikvarter. | |||
Ved [[Jegstrupvej]], mod vest, blev landskabet eksempelvis brudt af en stor, høj kornsilo opført i slutningen af 1960’erne. Vest for stationsbyen blev udstykket et større område til industri, og her slog blandt andre glasproducenten [[Jens Andersen (1924-1987)|J.A. Alstrup]] – eller blot Glasalstrup – sig ned. Firmaets administrationsbygning blev tegnet af Knud Blach Petersen, der også stod bag [[Gellerupplanen|Gellerup-planen]], og opført i støbt beton, der former et gitter oven på bygningen, der ellers primært er opført i glas. Det er et af de tidligste eksempler, vi har i landet på et åbent kontorlandskab, og så står bygningen endnu som et velbevaret og smukt eksempel på den brutalistiske arkitektur. Bygningen er i år nomineret til Aarhus Arkitekturpris 2023. | |||
Syd for Hasselager blev Birkemosen drænet, og også her blev området udlagt til industriområdet. Her anlagde [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab|dlg]] eksempelvis en såsædsfabrik og entreprenørfirmaet [[Wright, Thomsen & Kier]] en fabrik og grusgrav. Wright, Thomsen & Kier er i eftertiden muligvis blevet mest kendt for at have udføre store byggeopgaver for tyskerne under 2. verdenskrig. I 1994 overtog et andet entreprenørfirma, nemlig [[Per Aarsleff A/S]], grunden og anlagde en ny fabrik her. Fabrikken blev vigtig for virksomhedens banebrydende arbejde med rørteknik. I 2016 flyttede Aarsleff også sit hovedkvarter til [[Møllebakken]] ved Hasselager. Møllebakken er opkaldt efter [[Hasselager Mølle]], der tidligere lå på grunden. Selvom møllen i sin tid lå i Ormslev-Kolt Kommune, har grunden siden skiftet postnummer til 8260 og hører derfor i dag teknisk set til [[Viby]]. | |||
=== Hasselager med på letbanenettet === | |||
Stationen blev lukket i 1976, hvilket satte et foreløbigt punktum for Hasselagers tid som stationsby. | |||
[[Hasselager Stationsvej]] findes dog endnu, og da der er planer om, at Hasselager i fremtiden skal kobles på [[Letbanen|letbanenettet]], kommer byen måske atter på jernbanenettet. | |||
[[Fil:DSC 7320--Hasselager.jpg|300px|thumb|right|Den ældre bydel i Hasselager, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | [[Fil:DSC 7320--Hasselager.jpg|300px|thumb|right|Den ældre bydel i Hasselager, foto: Ib Nicolajsen, 2018.]] | ||
