2.837
redigeringer
Vestergade 19: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
Dannbj (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
'''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus med senklassicistisk forhus opført i 1853. I bygningen ligger også en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje. | '''Vestergade 19''' er en adresse i Aarhus med senklassicistisk forhus opført i 1853. I bygningen ligger også en butik, som siden 1856 har været i den samme families eje. | ||
I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)]] sin første sadelmagerforretning i Aarhus, og han købte ejendommen Vestergade 19 i 1878. Navnet lever videre i samme bygning. Nu som Halling Møbler, der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik. | I 1856 åbnede [[Niels Christian Emil Halling (1831-1913)]] sin første sadelmagerforretning i Aarhus, og han købte ejendommen Vestergade 19 i 1878. Navnet lever videre i samme bygning. Nu som [[Halling Møbler]], der sælger arkitekttegnede møbler i den stilfulde butik. | ||
===Snedkere, garvere og en kapellan=== | ===Snedkere, garvere og en kapellan=== | ||
Her boede i midten af 1700-tallet snedker Jens Tilst, hvis enke Karen Sørensdatter Hasle i 1763 solgte ejendommen på auktion til snedker Lydrich Pedersen Sveistrup. Den bestod da af 12 fag forhus og 6 fag sidehus, begge i to etager. | Her boede i midten af 1700-tallet snedker [[Jens Tilst]], hvis enke [[Karen Sørensdatter Hasle]] i 1763 solgte ejendommen på auktion til snedker [[Lydrich Pedersen Sveistrup]]. Den bestod da af 12 fag forhus og 6 fag sidehus, begge i to etager. | ||
Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved Vor Frue Kirke, efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. | Efter de to snedkere fik stedet en varieret skare af ejere. Først flyttede en bygmester ind, dernæst en kapellan ved Vor Frue Kirke, efterfølgende en købmand, der på en avlsmand og derefter en hjulmand. | ||
I 1794 købte garver Niels Peter Berggreen (1766-1819) ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark - garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. | I 1794 købte garver [[Niels Peter Berggreen (1766-1819)]] ejendommen. Til garvning brugte han udtræk fra bark - garvesyre. Han benyttede længe en barkmølle trukket med håndkraft af to karle, men i 1810 anlagde han en hestetrukket barkmølle. I denne blev barken nedmalet til en konsistens som groft mel. I nogle af bygningerne fandtes barkkuler, hvor garvningen af skindene fandt sted. | ||
Nogle år efter Berggreens død blev hans enke Karen Berggreen (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester Hans Nielsen, som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt. | Nogle år efter Berggreens død blev hans enke [[Karen Berggreen]] (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester [[Hans Nielsen]], som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt. | ||
===En række af bagere=== | ===En række af bagere=== | ||
