Anonym

Vestergade 19: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
18 bytes tilføjet ,  20. september 2023
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 29: Linje 29:
Nogle år efter Berggreens død blev hans enke Karen Berggreen (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester Hans Nielsen, som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt.
Nogle år efter Berggreens død blev hans enke Karen Berggreen (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester Hans Nielsen, som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt.


En række af bagere
===En række af bagere===


De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var Johan Frederik Petersen (1797-1867). Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade.  
De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var Johan Frederik Petersen (1797-1867). Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade.  
Linje 37: Linje 37:
Næste bager til at tage over blev Wilhelm Schibye (1835-1890), som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester Eduard Holle, der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil.   
Næste bager til at tage over blev Wilhelm Schibye (1835-1890), som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester Eduard Holle, der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil.   
   
   
Sadelmageri
===Sadelmageri===


Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874, i det næste ejer var sadelmager Niels Christian Emil Halling (1831-1913), der var født i København som søn af en skomagermester. Han flyttede til Aarhus i 1856 og erhvervede samme år borgerskab som sadelmager og tapetserer.  
Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874, i det næste ejer var sadelmager Niels Christian Emil Halling (1831-1913), der var født i København som søn af en skomagermester. Han flyttede til Aarhus i 1856 og erhvervede samme år borgerskab som sadelmager og tapetserer.  
Linje 47: Linje 47:
I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant Jeppe Christensen Lund (1863-1953) sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i Sølystgade og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.
I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant Jeppe Christensen Lund (1863-1953) sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i Sølystgade og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.


Stilfulde møbler
===Stilfulde møbler===


I 1913 overtog sadelmagerens søn Johannes Carl Christian Halling (1880-1953) forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt Carl Vilhelm Puck, der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler.  
I 1913 overtog sadelmagerens søn Johannes Carl Christian Halling (1880-1953) forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt Carl Vilhelm Puck, der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler.  
2.837

redigeringer