Vestergade 19: Forskelle mellem versioner

Nogle år efter Berggreens død blev hans enke Karen Berggreen (født Enevoldsen) i 1824 viet til hendes garvermester Hans Nielsen, som videreførte virksomheden indtil 1833. Der blev forarbejdet 1.000-1.500 huder årligt.

De næste mange år kom der bageri i bygningerne. Selve ovnen blev indrettet i sidehuset. Den første i rækken af bagere var Johan Frederik Petersen (1797-1867). Han blev født i Stettin. Han erhvervede borgerskab som bager i 1824 og slog sig ned i Mejlgade. I 1834 flyttede han til Vestergade for atter i 1843 at vende tilbage til Mejlgade.  

Næste bager til at tage over blev Wilhelm Schibye (1835-1890), som havde løst borgerbrev som bagermester i 1863 og havde forretning på hjørnet af Paradisgade og Studsgade. Wilhelm Schibye købte i 1868 ejendommen og havde den til 1874, hvorefter han flyttede til Gjern ved Silkeborg. Det var bagermester Eduard Holle, der fortsatte bageriet allerede i 1871, men efter nogle år her købte han nr. 15 længere henne ad gaden, og flyttede dertil.   

   

Der kom ny ejer og nyt erhverv i 1874, i det næste ejer var sadelmager Niels Christian Emil Halling (1831-1913), der var født i København som søn af en skomagermester. Han flyttede til Aarhus i 1856 og erhvervede samme år borgerskab som sadelmager og tapetserer.  

I stueetagens østlige ende havde børstefabrikant Jeppe Christensen Lund (1863-1953) sin forretning fra 1912 til 1936. Fabrikken blev etableret 1901 i Sølystgade og fremstillede alle slags børstevarer. I 1937 flyttede forretningen til naboejendommen nr. 21.

I 1913 overtog sadelmagerens søn Johannes Carl Christian Halling (1880-1953) forretningen. Han havde stået i lære hos sin fader og var i 1898 blevet svend som tapetserer. Han lod i 1914 arkitekt Carl Vilhelm Puck, der dengang boede på førstesalen, forestå en ombygning, så kælderbutikken kunne indgå som udstillingslokaler.