Ny Hovedgade: Forskelle mellem versioner

Derfor fremkom igennem mellemkrigstiden adskillige forslag til gadegennembrud, der kunne løse dette problem, og i første omgang vedtog byrådet i 1942 en gennembrudsplan, der bl.a. ville have ført en trafikvej tværs over [[Store Torv]]. Planen blev dog allerede opgivet i 1944, og i stedet nedsatte byrådet en kommission bestående af politikere og fagfolk, som skulle udarbejde en betænkning med forslag til den bedst mulige udformning af gadegennembruddet.

* Borgmester [[Einar Stecher Christensen (1899-1945)|Einar Stecher Christensen]] (soc.dem.), formand. Død 1945 og erstattet af ny borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] (soc.dem.).

* Viceborgmester [[Hans Peter Jensen (1886-1975)|Hans Peter Jensen]] (soc.dem.).

* Byrådsmedlem og købmand [[Carl Møller Rasmussen]] (De Konservative).

* Stadsingeniør [[Axel J. Rambøll]].

* Arkitekturprofessor Kai Gottlob (hentet eksternt i København).

* Civilingeniør Henrik Halberg (hentet eksternt i København).

I 1953 fremlagde Frederiksgade-Kommissionen for byrådet en 112 sider lang betænkning, hvor Ny Hovedgade var skitseret som en 1,3 km lang boulevard med forløbet omtalt i indledningen. Pladsen til anlægget skulle skabes gennem nedrivningen af 155 ejendomme beboet af 1.533 mennesker.

Tankegangen var, at en funktionelt udformet bykerne med nem adgang for biltrafikken ville tiltrække økonomiske aktiviteter i form af erhverv og handel, hvorved det økonomiske grundlag for det skattefinansierede velfærdssamfund kunne lokaliseres inden for kommunegrænsen. Samtidig kunne der sikres plads til en støt stigende befolkning, og på den måde kunne der forhindres en befolkningsflugt til forstadskommunernes parcelhuskvarterer såsom [[Viby]], [[Åbyhøj]], [[Brabrand]], [[Hasle]] og [[Risskov]]. Det var vigtigt på et tidspunkt, hvor [[Aarhus Kommune]] kun omfattede byområdet inden for [[Ringgaden]] samt [[Christiansbjerg]] og kun havde begrænset plads til den befolkningsstørrelse på 200.000 mennesker, som Aarhus forventedes at ville få i løbet af få årtier. Derfor skulle der ske en intensiv udnyttelse af grundarealerne med bl.a. 5-12 etagers byggerier ved Rådhuspladsen og ved Lille Torv.

[[Fil:Domkirken.jpg|400px|thumb|right|Som følge af den daværende Aarhus Kommunes begrænsede plads til byudvikling ønskede byrådspolitikerne en intensiv udnyttelse af grundarealerne. Det skulle bl.a. komme til udtryk ved Lille Torv, hvor modernistiske byggerier skulle opføres i op til seks etager.]]

Kun to steder lykkedes det at realisere dele af planen: 1) [[Busgaden]] er et resultat af planen, da der her blev nedrevet nogle huse. 2) [[Nørrebrogade]] og [[Nørreport]] er med deres nuværende udformning ligeledes resultat af planen, da der i planen indgik et gennembrud fra Ringgaden til havnen. Dette gennembrud havde regional og national betydning, da det gav landevejstrafikken adgang til havnen, og her kunne der som det eneste sted opnås støtte fra Statens Vejfond.

I 1958 blev [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] (soc.dem.) borgmester, og i lyset af de økonomiske hindringer og den øgede kritik mod Ny Hovedgade begyndte han hurtigt at vise interesse for en kommunesammenlægning mellem Aarhus og forstæderne, hvilket da også blev virkelighed 12 år senere i 1970. Behovet for en intensiv udnyttelse af midtbyens begrænsede areal forsvandt dermed.

* [[Stadsarkitektens byplaner og byggerier]].

* Byrådsmøde 11. februar 1954.

* Christensen, Søren Bitsch og Nina Javette Koefoed (red.): ''Århus i Verden : Fra bjerget til byen 2'', Aarhus Universitetsforlag, 2006.