10.894
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 58: | Linje 58: | ||
[[Fil:Mos1.jpg|350px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] | [[Fil:Mos1.jpg|350px|thumb|right|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]] | ||
=== | === Aarhus' første synagoger === | ||
Den første synagoge, der blev oprettet i Aarhus, lå på [[Store Torv 8]]. Gården på adressen var ejet og beboet af den jødiske købmand, Philip Meyer Levisohn, der d. 18. november 1803 fik bevilling til at starte den op. Bevillingen lød som følgende: | |||
: ''Philip Meyer Levissohn, bevilling til en Jødesynagoges Holdelse i Aarhus<br>GV. At vi, efter Philip Meyer Levissohn af den jødiske Menighed i VK Aarhuus ... hans herom all. gjorte Ansøgning og Begjæring, all. have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilllade, at samtlige i bemelde Aarhus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds i de af ham dertil i hans eget hus indrettede Værelser, og de ikke paa noget andet Sted holde deres Gudstjeneste; ligesom og at han maae være den, der i Byen værende jødiske Menigheds Forstander. Forbydende tl:'' | |||
Allerede i 1807 solgte Levisohn dog sin gård, og synagogen kunne formodentlig ikke fortsætte - i hvert fald ikke her. | |||
I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede. | ||
Linje 90: | Linje 96: | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i | * Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840'erne”, 2. udg. 1959 | ||
*ArkivalierOnline, Danske Kancelli, 3. Departement: Registrant (1800-1848), 1803 - Nr. 683 - 18. November 1803 opslag 166 / 374, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21882976#421812,77627560 | |||
[[Kategori: Håndværk & industri]] | [[Kategori: Håndværk & industri]] | ||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: 1660-1814]] | [[Kategori: 1660-1814]] | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] |
redigeringer