157
redigeringer
No edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 7: | Linje 7: | ||
Dermed fungerede seksualklinikken som en slags oplysningsinstitution på alt det, de unge ikke kunne få svar på i skolen eller i hjemmet. Den følgende leder af klinikken, Karen Røjel, kritiserede ligeledes i 1962 den utilstrækkelige oplysning fra skolevæsnets side. På klinikken adspurgte man i samme år de unge piger om udbyttet af seksualundervisningen i skolen, hvortil kun 25% havde oplevet et udbytte, og kun 18% havde fået oplysning om svangerskabsforebyggende midler. | Dermed fungerede seksualklinikken som en slags oplysningsinstitution på alt det, de unge ikke kunne få svar på i skolen eller i hjemmet. Den følgende leder af klinikken, Karen Røjel, kritiserede ligeledes i 1962 den utilstrækkelige oplysning fra skolevæsnets side. På klinikken adspurgte man i samme år de unge piger om udbyttet af seksualundervisningen i skolen, hvortil kun 25% havde oplevet et udbytte, og kun 18% havde fået oplysning om svangerskabsforebyggende midler. | ||
Seksualklinikkens virke var et betændt emne fra etableringen og op igennem 1960’erne | Seksualklinikkens virke var i flere kredse et betændt emne fra etableringen og op igennem 1960’erne. Oppositionen af klinikken var eksempelvis imod det faktum, at klinikken bl.a. rådgav i, hvordan man undgår at få børn – uagtet om der var tale om en uønsket graviditet. Desuden mente andre, at film og medier i forvejen prakkede unge mennesker for megen seksuel tankegang på, hvorfor man ikke troede på at oplysning fra skolevæsnet ville gøre nogen forskel. | ||
Til trods for oppositionen, blev der i 1967 åbnet op for, at seksualklinikken ville tage imod klienter fra forstæderne. Dette er i en tid, hvor abort blev en stigende tendens i og med, at der fortsat var begrænset oplysning om prævention. Klinikken måtte principielt afvise klienter fra forstæderne, da det var Aarhus Kommune selv som oprettede seksualklinikken og tog sig af udgifterne hertil. | Til trods for oppositionen, blev der i 1967 åbnet op for, at seksualklinikken ville tage imod klienter fra forstæderne. Dette er i en tid, hvor abort blev en stigende tendens i og med, at der fortsat var begrænset oplysning om prævention. Klinikken måtte principielt afvise klienter fra forstæderne, da det var Aarhus Kommune selv som oprettede seksualklinikken og tog sig af udgifterne hertil. |
redigeringer