9.515
redigeringer
Fuglebakken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Fuglebakke-områdets baggrundshistorie
| Linje 20: | Linje 20: | ||
I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | I 1908 udstykkedes der grunde ved den daværende [[Frydenlundsvej]] nordøst for gården [[Frydenlund]]. En del af det ubebyggede areal på matrikel 85a blev udlagt til nationalhave hvorefter jorden blev udstykket og solgt i parceller. Til at strukturere udstykningen havde Uldall fået assistance af anlægsgartner H.P. Sørensen fra Beder som havde lavet grundberegninger og tegnet en oversigtsplan over den nye nationalhave i det nordøstlige Aarhus. Centralt i det aflange område skulle placeres en idrætsplads og fællesområde. Området vil i dag svare til det aflange stykke med parcelhuse mellem [[Fuglebakkevej]] og [[Falkevej]]. | ||
Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet | Fuglebakkekvarteret opstod på en del af mølleejer [[Andreas Severin Weis (1815-1889)|Andreas Weis]]’ tidligere jorder i Møllevangen. I slutningen af januar 1910 modtog Aarhus Byråd en henvendelse fra mølleejer [[Ernst August Weis (1848-1912)|Ernst August Weiss]], der bekendtgjorde, at han havde til hensigt at udvikle et nyt gadeanlæg på matr. 51 af markjorderne. Planen var udarbejdet således, at den tilsluttede sig til de tilgrænsende arealer, hvortil der allerede af kommunen var udarbejdet en gadeplan. Gadebredden var derfor afsat til også at være på 25 alen.<ref>Brev fra E.A. Weis til Aarhus Byraad. 29-01-1910. Aarh. Byr. J. Nr. 449-09.</ref> Byrådet tiltrådte Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse kommentarer til Weis' skrivelse, og fandt de foreløbigt planlagte gader i god overensstemmelse med kommunens planlagte gadenet. Udvalget havde derfor ingen indvendinger mod foreslaget så længe visse bestemmelser overholdtes om gadebredde, opstart af bebyggelse først efter længdeprofilering samt adgang fra nabolodder til nyanlagte gader. Det oplystes, at hvis ikke ikke gaderne blev anlagt inden for 2 år af byrådets godkendelse, var den at betragte som værende bortfaldet.<ref>Brev fra Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse. 04-02-1910.</ref><ref> Brev fra Aarhus Byråd til Mølleejer Weis. 24-02-1910. Journ.-Nr. 449-09. Brev Nr. 625.</ref> | ||
Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | Omkring 1920 opstod de første havekolonier med havehusbebyggelse. Den første grundejerforening fra 1920 var en haveforening, der blev stiftet med 78 medlemmer. Blot 6 år senere vedtoges det næste enstemmigt på en generalforsamling at udmelde foreningen af kolonihaveforbundet, for i stedet at grundlægge en parcelhusforening. De ornitologi-prægede gadenavne blev tildelt området i 1927, og betød at kvarteret hurtigt fik det lidet smigrende navn Pipkvarteret. I 1929 forespurgte Parcelforeningen "Fuglebakken" kommunen om muligheden for at få anlagt kloakering i området.<ref>Aarhus Stiftstidende. Fra Aarhus Byraad. 23-08-1929.</ref> | ||
