11.461
redigeringer
(Oprettede siden med ''''Pavillonen''' var et populært etablissement, som lå midt i Riis Skov. I dag er den schweizisk inspirerede ottekantede bygning hjemsted for [[Aarhus Vandrehjem|Aarhu...') |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Pavillonen''' var et populært etablissement, som lå midt i [[Riis Skov]]. I dag er den schweizisk inspirerede ottekantede bygning hjemsted for [[Aarhus Vandrehjem|Aarhus’ eneste vandrehjem]], men i | [[Fil:Pavillonen 1905.jpg|300px|thumb|right|Pavillonen i Riis Skov ca. 1905]] | ||
'''Pavillonen''' var et populært etablissement, som lå midt i [[Riis Skov]]. I dag er den schweizisk inspirerede ottekantede bygning hjemsted for [[Aarhus Vandrehjem|Aarhus’ eneste vandrehjem]], men i knap 70 år før vandrehjemmet blev åbnet, var bygningen dog ikke hjemsted for turister, men for sang, dans, keglespil og udskænkning. | |||
=== Liv og glade dage i Riis Skov === | === Liv og glade dage i Riis Skov === | ||
Modsat [[Marselisborgskovene]], som indtil 1896 var under privat eje, var Riis Skov byens egen skov. Her måtte der gerne oprettes etablissementer, og på trods af at ramsløgene også dengang sendte sin markante lugt ud over skoven, var Riis Skov et populært udflugtsmål. Da Pavillonen, som vandrehjemmet tidligere blev kaldt, åbnede i | Modsat [[Marselisborgskovene]], som indtil 1896 var under privat eje, var Riis Skov byens egen skov. Her måtte der gerne oprettes etablissementer, og på trods af at ramsløgene også dengang sendte sin markante lugt ud over skoven, var Riis Skov et populært udflugtsmål. Da Pavillonen, som vandrehjemmet tidligere blev kaldt, åbnede i 1869 fandtes der allerede to andre udskænkningssteder i Riis Skov; nemlig Salonen, som i 1938 blev omdøbt til [[Sjette Frederiks Kro]] og [[Ferdinandspladsen]]. Pavillonen selv blev bygget på resterne af det gamle skovfogedhus, hvor der traditionen tro også havde fundet udskænkning sted. | ||
=== Pavillonens | === Pavillonens værter omkring århundredeskiftet === | ||
Den tidligere vært på Pavillonen [[Christian Madsen]], blev vært på Pavillonen i starten af 1890'erne. Madsen blev efterfulgt af den tidligere tjener på d’Angleterre [[Ivar P. Rasmussen]], som igen i 1902 blev efterfulgt af [[Hans Peter Olsen]]. Hans Peter Olsen, blev senere en populær vært ved [[Vennelystparken|Vennelyst]], men også på Pavillonen viste han sin kunnen med opvisninger fra Danmarks mest berømte solister og skuespillere. De forskellige værter på Pavillonen satte hver deres præg på underholdningen, der spændte fra slaviske Tamburitza-orkestre og symfonikoncerter til digtrecitation og solistoptræden. | |||
=== Fru Olsens borgmesterkringle === | === Fru Olsens borgmesterkringle === | ||
Linje 11: | Linje 12: | ||
I forhold til Salonen, som var et folkeligt samlingssted, hvor især byens unge mødtes, hørte Pavillonens gæster til byens bedre borgerskab. Eksempelvis mødtes flere af byens storkøbmænd hver lørdag til keglespil i pavillonen, og også den daværende kronprins Christian besøgte Pavillonen efter at have været til fugleskydning ved [[Det Borgerlige Skydeselskab]] på Ferdinandspladsen. At kronprinsen fik serveret persillesovs, som ikke faldt i hans smag, er en anden sag. | I forhold til Salonen, som var et folkeligt samlingssted, hvor især byens unge mødtes, hørte Pavillonens gæster til byens bedre borgerskab. Eksempelvis mødtes flere af byens storkøbmænd hver lørdag til keglespil i pavillonen, og også den daværende kronprins Christian besøgte Pavillonen efter at have været til fugleskydning ved [[Det Borgerlige Skydeselskab]] på Ferdinandspladsen. At kronprinsen fik serveret persillesovs, som ikke faldt i hans smag, er en anden sag. | ||
[[Fil:Vandrehjemmet 1939.jpg|300px|thumb|right|I 1938 blev Pavillonen omdannet til et vandrehjem. Her gør en gruppe unge holdt ved det nye vandrehjem en sommerdag i 1939.]] | |||
=== Med droske, tog og dampbåd === | === Med droske, tog og dampbåd === | ||
Transporten til Pavillonen foregik i 1890’erne med drosker, som for 15 øre transporterede gæsterne fra [[Skolebakken]] til Pavillonen. Statsbanerne meldte sig hurtigt ind i kampen og sommeren over kørte der ekstra tog på [[Østbanen]] om søndagen, så man for blot 10 øre kunne komme på skovtur. Dette fik vognmændene på barrikaderne, og det lykkedes dem at få suspenderet statsbanernes ekstra kørsel, med henvisning til deres egen manglende indtjening. Selvom [[Aarhus Byråd|byrådet]] prøvede at gribe ind ved at henvende sig til ministeriet, blev togtrafikken først genoptaget i 1925, da de nye villakvarterer blev opført nord for skoven. | Transporten til Pavillonen foregik i 1890’erne med drosker, som for 15 øre transporterede gæsterne fra [[Skolebakken]] til Pavillonen. Statsbanerne meldte sig hurtigt ind i kampen og sommeren over kørte der ekstra tog på [[Østbanen]] om søndagen, så man for blot 10 øre kunne komme på skovtur. Dette fik vognmændene på barrikaderne, og det lykkedes dem at få suspenderet statsbanernes ekstra kørsel, med henvisning til deres egen manglende indtjening. Selvom [[Aarhus Byråd|byrådet]] prøvede at gribe ind ved at henvende sig til ministeriet, blev togtrafikken først genoptaget i 1925, da de nye villakvarterer blev opført nord for skoven. |