9.515
redigeringer
Nationalhaver i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
m (Phillip Stadsarkivet flyttede siden Nationalhaven eller Uldalls haver til Nationalhaver i Aarhus) |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | Allerede i 1902 oprettede Uldall lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved [[Skovvangsvej]]. De efterfulgtes af sports- og brugshaverne ved [[Bethesdavej]] i 1904, da der nu også anlagdes en sportsplads i tilknytning til haverne. | ||
Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' | Året efter stiftelsen af selskabet ''Fællesforetagendet Nationalhaven'' købte Uldall 30 tdr. land af gården Kathrinebjerg ved [[Randers Landevej]] og fra dette tidspunkt optrådte N. Uldall som driftsleder for virksomheden. Haverne ved Katrinebjerg blev et demonstrationseksempel for national-have idéen, hvor tusindvis af frugttræer og buske blev plantet. | ||
I 1908 kom der en udstykning ved [[Frydenlundsvej]] ([[Mågevej]] og [[Hejrevej]]). Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Aarhus. I 1911 kom der planer om udstykninger ved [[Vermundsgade]] i [[Viby]], som ikke blev til noget og året efter kom der en udstykning ved [[Engdalsvej]] i [[Brabrand]]. | |||
Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen. | Selskabet fremførte at formålet med disse haver var at skaffe adgang til ejendomsjord og ved fagmæssig hjælp at bringe jorden i kultur. Dernæst ved et kontrolleret valg af træer, buske og øvrige planter at fremskaffe en første klasses afgrøde. Desuden ved foredrag at sprede oplysninger om jorden og dens behandling, give forslag til inddeling og drift af et økonomisk havebrug og endelig at fortælle om haveprodukternes anvendelse og ernæringsværdi i husholdningen. | ||
| Linje 25: | Linje 27: | ||
=== Informationsfolder === | === Informationsfolder === | ||
Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning. | Selskabet udgav folderen "Nationalhaven. Organ for Nationalhavernes Interesser" første gang i 1907 og siden regelmæssigt som tidsskrift fra 1911 til 1929 med i alt 49 numre. Heri fremkom de enkelte planer for nye udstykninger og vejledende forslag til beplantning og udnyttelse af jorden. Aarhusarkitekten [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)|Thorkel Møller]] leverede tegningsforslag til havehuse på parcellerne og handelsgartner Carl Thomsen ydede rådgivning vedrørende den praktiske beplantning. | ||
== Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet== | == Nationalhaver i Aarhus i AarhusArkivet== | ||
| Linje 33: | Linje 35: | ||
* Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen. | * Fuglebakken 1900-2000. Et kvarter i Århus og dets beboere. Kjeld Kibsgaard og Ib Langaa Sørensen. | ||
* Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008. | * Hvem opfandt parcelhuskvarteret? Forstaden har en historie: plan og boligbyggeri i danske forstadskvarterer 1900-1960. Peter Dragsbo. 2008. | ||
* Nationalhaverne - et projekt fra parcelhuskvarterernes barndom. Peter Dragsbo. Journalen. Lokal- og kulturhistorisk tidsskrift. 1993. årg. 3, nr. 5. | |||
[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | [[Kategori: Folkekultur & dagligliv]] | ||
[[Kategori: Parker & anlæg]] | [[Kategori: Parker & anlæg]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
